Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SYDVARANGER HERRED.
-IH 9
af denne knaus er vegetationen frodigere. Birken staar her baade
høi og tæt, heggen vokser iblandt, og rognen er ikke sjelden.
Dalen langs grændsen mod Rusland er bevokset med
løvskog, men ubebygget til Engelskgammen: derfra nordover findes
ikke træer, men her er nogen bebygning.
De største af Sydvaranger herreds øer er:
Skogerøen, en fjeldo med sjoer og tjern; den er delt ved
Nordre Leirvaag og Søndre Leirvaag og ved Lille og Store
Lodde-vatn og Østrestrøm men; mod Kjøfjorden er bråt affald.
Øen er skogbar, men dækket med renmose og græs.
Fjelde paa Skogerø er i den søndre del:
Græsbjerget. 139 m., Tverberget, 116 m., Hængeklippen, 139 m.
I den nordre del ligger Skogerøfjeld, trigonometrisk punkt, 470 m.
Skogerøen havde i 1900 19 beboede huse med en befolkning
af 133 tilstedeværende og 135 hjemmehørende personer.
Laddegædgek eller Kvænstenene, Svenskestenene, kaldes nogle paa
den nordlige strand af Skogerøen ved Bøkfjorden liggende store
stene; de er kaldt saa, fordi de i sagnet om Laurekasj (bind fl,
pag. 365) omhandlede tsjuder, hvis lig fandtes ilanddrevet der,
ifolge traditionen skulde have været kvæner fra Sverige.
Kjelmøen eller Kjehnesøen kaldes paa finsk Dalma, gammelt
skolteflnsk navn af usikker betydning; den ligger ved Bokfjordens
udmunding i Varangerf jorden, 20—30 km. udenfor Pasvikelvens
udløb.
Kjelmesøen er en skogbar klippeø, den er dækket med mos
og græs.
Renøen i Bøkfjorden er ogsaa en klippeø, op til omtrent
130 m. høi. Træer er her ikke, kun mos og græs.
Skogøen er en liden, med birk bevokset o i bunden af
Bøkfjorden ost for Sydvaranger præstegaard.
I mundingen af Kjøfjorden ligger Brasholmen, Rævholmen og
Kjøøen, og ved mundingen af Bugøfjord Bugøen, alle skogbare og
ubeboede.
Desuden findes endel mindre holmer og skjær langs kysten.
Grundfjeldets lag, gneis, graa gneis, hornblendeskifer o. s. v.
er de raadende bergarter i Sydvaranger, men ogsaa større felter
af granit forekommer i dette herred.
Paa det geologiske kart er afsat som granit en større
strækning fra Jarfjordens midtre del mod øst og mod vest til Boris
Gleb, og videre et større felt fra Neiden kapel og sydover til
grændsen, ligesom Bugønesfjeld er afsat som granit. Imidlertid
veksler granit og grundfjeldets bergarter ofte i dette store herred.
Fra Elvenes til bunden af Jarfjord er der gneisgranit og
underordnet en dioritisk bergart.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
