- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Tredje del (1906) /
476

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FINMARKENS AMT.

Glindsende kulholdige skifere med kis er iagttaget af T. Dahll
ovenfor Skogfossen, og han omtaler ved Øvre Klostervatn fattig
jernerts, omgivet af grønne skifere og kvartsit i steile lag.
Dette er vistnok en del af den fattige jernmalm, hvorpaa der i
de senere aar har fundet sted saa mange skjærpninger.

I et skar ved Soldaterbugten er en gangformet rod granit
uden glimmer. Denne ganggranit optræder flere steder omkring
Bøkfjorden, saaledes ved Kødberg, Reno, Kongsbugt og paa Kjelmesø
samt paa kysten under Salam (o: Skogeroen), videre paa østsiden
af Holmengraafjeld og paa begge bredder af Jarfjords ytre del.
Paa det sidste sted gjennemsættes denne ganggranit af mørke
trapgange. Paa Frantspernjarg paa Kjelmesøen gjennemskjæres
en trapgang af 4 ä 5 flusspatførende gange, 1—7 dm. mægtige.
Gangene indeholdt kvarts i krystaller, kalkspat, blaa og rod
flusspat, tildels i lidt kobberkis.

Nær Skibshavn i Jarfjord er endel mørke, smaakornede gange,
maaske af en forandret diabas.

Landet paa Varangerfjordens sydside har dale og fjorde og
er delt i mange smaafjelde med tilrundet overflade; alle fjelde
naar i samme egn nogenlunde op til samme høide

Det er ved kysten et landskab med de fjorde og de former,
som er saa almindelig ved den norske kyst, der hvor gneisen og
de samme ledsagende bergarter raader.

Meget af landet er dækket af glacialgrus og myr, saa at
fast fjeld ikke er at iagttage over større strækninger.

Langs Pasvikelven er laudet ved bredderne meget dækket af
glacialgrus. Grusrygge strækker sig i det hele langs elveløbet,
saaledes ved Botsjavrre og derfra opover mod Enare. I den ovre
del af elven, nær Enare, er auren i det hele grovere end
længere nede.

Sanden i elven indeholder megen granat, hidrørende fra
granatførende bergarter i egnen, synlig ved den rode farve, hvor
strøm og bølgeslag har virket paa gruset.

1 Pasvikelven forekommer diamanter i elvens granatforende
sand, men de er meget smaa; selv diamanter paa 1/i mm. er
sjeldne; de fleste diamanter er som støvkorn. Diamanterne er
undersøgt af den franske mineralog Fouqué, som fandt dem i en
sandprøve, der var bragt ham af Babot.

Paa de temmelig nøgne fjeldhøider ved Kirkenes kirke
eider skuringsmærker mod nord, og her ligger der mange
vandre-blokke, tildels mandshøie. Enkelte er rokkestene, som ligger
ustøt og kan rugges trods sin størrelse. Ogsaa paa hoiden i vest
for Skibshavn er mange vandreblokke. De bestaar af
grund-fjeldsbergarter; en blok af et lidet tydeligt konglomerat er
iagttaget paa stranden omtrent 2 km. i syd for Valen ved Jarfjord.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-3/0496.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free