- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Tredje del (1906) /
484

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FINMARKENS AMT.

Korn dyrkes ikke i Sydvaranger herred.

Wessel omtaler, at ved det store vand Bocjavrre, vistnok
paa russisk side, har en kvæn dyrket korn. I gode aar er hostet
(i ä 7 tonder, desuden har lian avlet indtil 35 tønder poteter og
tonder næper.

Poteter dyrkes paa Kirkenes, i Bøkfjord paa 2 gaarde, paa
Svanvik, Steinskjærnes i Korsfjord, lidt paa Elvenes, i Neiden og
i Bugøfjord paa et par steder. Der dyrkes lidt næper i
Neiden.

I Sydvaranger sættes poteterne i förste halvdel af juni eller
fra 10de til 20de juni og kan oftest spises fra omkring 15de
august. Poteterne tages op i slutten af april og lægges op under
loftet i beboelsesrum. De sættes helst i sandjord, om saadan
findes.

Man vælger, saafremt dertil er anledning, bakkeheldninger
til potetland, eller hvis jorden ligger nær en elv eller indsjo,
vælger man helst udstikkende nes, hvilke ofte viser sig særlig
frostfrie, selv om potetgræsset fryser mere eller mindre allerede
i august. Poteterne lægges om vaaren i smaa sponkurve eller
kasser i tynde lag, og man lader dem gro ud noksaa meget, før
de sættes i jorden. Hertil vælger man helst varme dage, forat
ikke de unge groer skal visne bort, naar de sættes i kold jord.
Jordsmonnet for potetlaiidet er muldjord og, om dertil er
anledning, sandjord blandet med ler, og der vælges helst held
ninger mod syd. Helst bruges heste- og sauegjødsel. Nord
mænd og finner sætter poteterne i enkelte rader, men kvænerne
sætter poteterne i senge eller bænke op til 3—-4 rader i hver
bænk.

Poteter dyrkes i Jarfjord paa enkelte gaarde. Paa andre
modner de ikke, for nattefrosten tager dem. Poteterne sættes
eller lægges ind paa et stueloft, hvor de gror ud i 3—5 ä 0
tommers længde, hvorefter de lægges i randen, hakket med grævet.
1 randen lægges lidt kogjødsel. Derover graves eller hakkes lidt
løs muld. De tidligst modne poteter var optaget 28de august
1H88. I enkelte aar kan de være spiselige 15de august til 20de
august tidligst.

Der avles saaledes lidt poteter i Sydvaranger.

Poteterne er stærkt udsat for frost i slutningen af juli og
august. Ofte bliver de ikke modne, men til sine tider kan de
nok give gode fold. Der dyrkes en del næper, lidt gulerødder
og andre haardføre kjokkenvækster.

Rabarbra dyrkes med fordel. Stikkelsbær og ribs modner
ikke. Der vokser vilde ribs i Jarfjord og Jakobselven, men det
er sjeldent, at de bliver modne.

1 1890 anvendtes til udsæd i Sydvaranger herred 1 hl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-3/0504.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free