Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SYDVARANGER HERRED
vikker, 20K hl. poteter og 1 kg. græsfrø, hvorhos et areal af 7
ar benyttedes til andre rodfrugter end poteter.
1 1900 var udsæden: 1 hl. havre, 1 hl. erter, 196 hl. poteter
og 2 kg. græsfrø, hvorhos 1 ar benyttedes til have, 1 ar til
kjokkenhavevækster dyrkede paa ager og 4 ar til kjøkkenhave.
Befolkningen lever af fædrift og fiskeri. Jordbruget staar
vistnok ikke høit; men græsvæksten er dog her som mange andre
steder ganske god. Der holdes fra 2—5 kjør.
Tidligere brugtes ikke gjærde om jorderne, og der var
som-merpladse i de ytre fjorde, hvor finnerne laa med kreaturer for
at spare hjemmejorden; i senere aar er disse pladse mere og
mere optagne af fastboende folk, mest finner, men ogsaa af
nordmænd. Om jordsmonnet er skrint og beliggenheden veirhaard,
foretrækkes dog en ussel jordlap for frugtbarere jord i det
indre, da den har den uvurderlige fordel at ligge nær havet og
fiskerierne.
Engene grønnes i Sydvaranger efter vaaren tildels i
begyndelsen af mai—Hde—15de—20de mai. Undertiden først straks
før St. Hans. Slaatten begynder derfor dels 20de- -.’30te juli, dels
i begyndelsen af august, under ugunstige omstændigheder først
i september.
Det er besværligt at faa jordbrugsprodukter afsat; det, som
skal sælges, skal til Vardø og Vadsø, og det er besværligt for
de indre distrikter. Det er kun i Jakobselv og paa en og anden
gaard i Langfjorddalen og Neiden, at der avles mere end til
gaar-dens eget brug.
Ikke saa lidet levende kvæg sælges til byerne.
Beiterne er gode ved Grændse-Jakobselv. Taalelige i
Jar-fjord, i Neiden tildels knappe og vaadlændte.
Langs Pasvikvasdraget, langs Næverskrukbugten og Øvre
Klostervatn er der ikke daarlige beiter. Hvor vidje, rogn og birk
vokser, er der gode beiter, men der er ogsaa store strækninger
med skog, myrer og berg langs Pasvikelven uden gode beiter;
somme steder er beiterne gode som ved Blæsevatn.
Kreaturhold samt fjærkræ i Sydvaranger herred:
1890. 1900.
Heste . . . 35
Storfæ . . . . 922 780
Faar . . . 1 379 830
Gjeter . 5 —
Svin 2 1
Rensdyr . . . 9771 1 869
Høns . . . 108 129
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
