- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Tredje del (1906) /
486

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FINMARKENS AMT.

Kjørene er finmarkskjor, maaske med indblanding af
russiske kjør. I Bugøfjord er der store russiske kjør, før rene,
nu halvblods. Russekjor spiser to gange saa meget som
almindelige finmarkske kjør.

Hestene kjøbes. I Bugøfjord faar de heste fra Finland;
deier enkelte fjordheste.

I 1900 fandtes 2 4-hjulede og 2-spændte arbeidsvogne;
1 4-hjulet og 1-spændt arbeidsvogn og 26 2-hjulede
arbeids-kjærrer.

I mange aar efter veiens anlæg mellem Strand og Svanvik
var endnu hestehold temmelig sjeldent i denne egn; man brugte
tildels endnu trillebøren til at fragte sine varer paa dette
veistykke. Nu har alle norske og flere kvæner hest, og hele
sommeren igjennem foregaar livlig trafik langs landeveien med hest
og kjærre.

Sauerne er blandede med cheviot. Finnesauerne er smaa.
Gjeter har man ikke lov at holde i herredet.

For at skaffe foder til kreaturerne samler de mos om hosten
paa fjeldene, ofte langt borte. Den lægges sammen i bunker
paa fjeldet og fryser sammen. Saa hentes den i slæder, der
trækkes af ren, og kjores den sammen i 60—120 læs, og
disse lægges i store hobe. Mosen koges i store tranpander paa
1 til 17ä tønde, indmuret i fast mur; der koges to gange om
dagen. Ogsaa fiskehoveder og tildels taug benyttes, naar de ikke
har mose. Tildels koger de ogsaa foderet.

Hertil medgaar meget, arbeide, megen kjørsel og meget ved.
Til 3 kjør bruges 80—90, op til 200 renlæs ved med l/io favn i
læsset.

De vilde ofte staa sig meget bedre paa at holde 1 ko end 3.
Kjørene staar borte hele vinteren; de melker ikke mere end 1
og 3A liter, straks de har kalvet.

Melken er tynd og giver lidet flode. Til at holde liv i de
3 kjor har 4 mennesker arbeide hele vinteren igjennem.

Hos enkelte gaardbrugere er der velstelte fjøs; men langs
kysten er fjøsstellet daarligt, og afkastningen er meget liden.

Amtsagronom Nielsen har undersøgt og beskrevet de
strækninger af Sydvaranger herred, som eies af staten, og som kan
antages at være dyrkbare.

De 2 ä 3 nederste km. af Grændse-Jakobselvens dalføre har
tor, skarp sandjord; her er endog enkelte flyvesandbanker.
Længere op bliver jordsmonnet bedre, mere og mindre ler- og muld
blandet sandjord med undergrund af ler. Her begynder ogsaa
skog at vise sig, og denne tiltager opover.

Omtrent al jord paa norsk side af elven, fra dennes udløb
indtil 8 km. ovenfor, er udmaalt og optaget. Ovenfor den saa-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-3/0506.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free