Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
500
I INMAKKENS AMT.
Postaabnerier er der i Grændse-Jakobselv, ■lurfjord, Elvenes,
Norskholmen, Kirkenes, Lanq f jorddal, Neiden, Bugøfjord, Bugmes.
Der er telegraf s ta ti o uer paa Kirkenes og
rigstelefon-stationer i Bugøfjord og Neiden samt, opsynsstationer med
telegramekspedition i Bugenes, Elvenes, Grændse-.Jakobselv og Jarfjord.
I Grændse-.Iakobselv er en offentlig ansat
grændseopsyns-betjent, men der foregaar ingen fortoldning af varer.
Bebygning. Sydvaranger oprindelige befolkning er
skoltefinnerne. Nordmændene og kvænerne er senere indvandrede.
Skoltefinnerne blev omvendt til den græsk-katholske religion, og
af dem bor der endel individer endnu i Neiden. Flere bor ved
Boris Gleb, vistnok paa Pasvikelvens vestside, men paa russisk
territorium.
Paa et kart i den geografiske opmaaling t’ra 1823 og 1825
opgives skoltefinnernes vinteropholdssteder saaledes: 2 ved
Coalbrnejavrre, 1 i Peisen (Petschenga), ved ßotsjavrre og ved
Vagge-tem, de to sidste paa den russiske side; sommeropholdsstederne var
Neiden, Boris Gleb, Jarfjord, Sandhavn, Jakobsvik, Nordmandssæde.
Paa samme kart er ogsaa afsat de norske finners opholdssteder
sommer og vinter i fællesdistriktet.
Efter kartet var der norske finner om sommeren paa Reno
i Bøkfjord, paa Buholmen i Korsfjord, paa fire steder paa
Skoger-oen og videre paa Bugofjordens østside. Om vinteren var
delfinner ved Jarfjord, paa Skogerø, i Kjøfjord ligeoverfor Skogerø
og inderst i Bugøfjord.
Igjennem Sydvaranger er kvænerne kommet paa sin vei ned
mod havet for at fiske, og de har da efterhaanden sat sig fast
der, saa at den største del af befolkningen i Sydvaranger blev
kvæner.
De sydfra indflyttede nordmænd bor i Jarfjord,
Langfjord-dalen, ved Coalbrnejavrre samt Jakobselv.
Af nordmænd blev endel arbeidere, efterat veiene var
færdige i 1874, tilbage som kolonister og flk udmaalt jord, mest i
Langfjorddalen og ved Øvre Klostervatn.
De fleste nordmænd af den gamle indflytterstok, som
nedsatte sig i Jarfjord, var østerdøler fra Lilleelvedalen.
Ved Langfjord er en norsk koloni bestaaende af omtrent
20 familier; de fleste stammer fra Foldalen.
Langs Pasvikelven er der en spredt bebygning af kvæner
og nordmænd, og her er i de senere aar forsøgt koloniseret med
nordmænd.
Svanvik skal være den tidligst af nordmænd bebyggede
plads ved Coalbrnejavrre, idet en dyrlæge fra Hedemarken, Hans
Kirkgaard, forst slog sig ned her noget efter 1850.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
