- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Tredje del (1906) /
502

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FINMARKENS AMT.

kim var det unge mandskabs udskrivning til russisk krigstjeneste
dem særdeles imod. Deres frygt herfor var over al
beskrivelse.»

Wahlenberg ytrer i sin beskrivelse af Kemi lappmark i 1804
om Neiden, Pasvik og Peisen, at indbyggerne er russiske
fisker-flnuer, som i sprog, klædedragt, religion m. m. meget ligner
russiske bønder. De lever hovedsagelig af fiskeri i havet, og meget
faa af dem eier en ko. I Neiden er der 5 saadanue
husholdninger; de lever ligesom enarefinnerne i tømrede gammer eller i
smaa stuer. Der var ingen fjeldfinner, siger han; der boede en
russisk kjøbmand i Pasvik.

Der er endnu nogle skoltefinner, der tilhører den
græsk-katholske religion i Neiden, hvor forøvrigt den største del af be
folkningen nu er kvæner. Befolkningen her i Neiden gjør et
noksaa fremmed indtryk. Gjennem Neiden drog kvænerne hver
vaar til Varangerfjorden paa fiske og hver høst tilbage igjen.
Den ene efter den anden slog sig ned her, byggede og ryddede,
og lidt efter lidt blev egnen en kvænkoloni.

Foruden disse kvæner bor der i Neiden paa den sydøstre
bred mellem Kobbefossen og Skoltefossen nogle faa af de nævnte
græsk-katholske skoltefamilier.

Medens ved grændseopgjøret i 182b pasvikfinnerne eller
skolterne skulde blive russiske undersaatter, overgik neidenskol
terne til norske, med bibehold af sin katholske religion. De har
levet paa et stykke i et slags jordfællesskab. I det hele er der
ikke mere end 13 individer.

Af kvæner bor der ialt nogle og tredive familier, hvoraf b
ovenfor Skoltefossen og resten nedenfor. Det norske element er
meget svagt repræsenteret, idet der paa den hele strækning fra
elvens munding til Finlands grændse kun bor en nordmand
foruden skolelæreren. Kvænsk og skoltefinsk er det daglige sprog,
og de fleste forstaar ikke norsk.

Gaardene i Neiden ligger alle langs med elvebredden oppe
paa sandmælen. Her lever henved 200 mennesker ialt. Husene
er tommer- eller plankehuse uden paneling eller maling.

Boligerne er i de senere aar forbedret, idet mange har
bygget nye, rummeligere huse eller udvidet og forbedret de gamle.

I hele Sydvaranger findes der maaske ikke mere end en
eneste virkelig gamme, d. v. s. torvhytte med jordgulv og grue
samt røghul i taget. Derimod er der endel overgangsformer
mellem tømmerhus og gamme, torvhus med trægulv eller derhos
med indvendig paneling og kogeovn og med eller uden bibehold
af røgaabningen i taget. Fællesgammen for baade dyr og
mennesker eksisterer ikke mere. I et skogdistrikt som Sydvaranger
blev torvgammen snart ombyttet med tømmerhytten, uden at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-3/0522.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free