Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 60
KRISTIANIA BY.
Efter de undersøgelser, som er foretaget paa Akershus, syres
det oprindelige anlæg at have været meget større, end man
tidligere antog. Medens der før antoges, at borganlægget havde en
størrelse af 1000 kvadratmeter, mener man nu efter de
arkæologiske undersøgelser, at borgen med sine 4 borggaarde, befæstede
porttaarne og sine ydre ringmure har dækket det tredobbelte
areal.
Sinding-Larsens undersøgelser af murene har ført til det
resultat, at meget af de levnede murrester tilhører det oprindelige
Akershus, bygget af Haakon V, og at det Akershus, som er
bevaret til vore dage, viser i hovedlinjerne det ældste borganlæg
paa Akersneset og gjemmer i sine mure rester af dette.
De historiske efterretninger om Akershus ansees for
paalidelige fra ca. 1550 og til vor tid. Af kilder til slottets
bygningshistorie fra ældre tid er der kun et dokument fra
omkring 1580, forfattet af Simon Skriver og offentliggjort af
G. Storm.
Der findes en række billedlige fremstillinger af slottet fra det
17de og 18de aarhundrede, dels malerier (Coning 1697—99), dels
perspektiviske og geometriske oprids, snit og planer (de Lange
1735, Konduktøren 1721).
Endelig findes slottet gjengivet paa en hyldningsmedalje af
1648 og et reliefbillede af 1590 i Roskilde domkirke.
Der har været tre taarne, som i det 16de aarhundrede kaldtes
Vaagehals, ogsaa benævnt Værnen, Fuglesang, ogsaa kaldt
Fiske-taarnet, og Jomfrutaarnet, ogsaa kaldt Indtægt-huset.
«Vaagehals» og «Fuglesang» er revet. «Jomfrutaarnet» nede i bakken
er tildels endnu bevaret i den lille taarnrest i sydøst for
Syd-fiøien; det er i nyere tid ogsaa kaldt «Det røde taarn» efter det
ovenpaa byggede rødmalede hus.
I et af Haakon V udstedt brev af 22de juni 1300 omtales,
at en gjenpart af brevet skal ligge paa Akersnes. Heraf har
man sluttet, at der var et kongeligt arkiv paa Akersnes i 1300,
og det skulde være antydet, at en borg da var til der.
Men Akersnes var en gaard, som senere blev ladegaard under
Akershus, og som maaske laa der, hvor Centralbanken i
Kristiania nu ligger.
Dog er det sandsynligt, at Akershus i 1300 var under
opførelse; thi Akershus, som først kaldtes Akersborg, nævnes i
1308, da det beleiredes af den svenske hertug Erik.
Borgen er følgelig ældre end 1308 og er vel bygget
omkring 1300.
Det ældste anlæg paa Akershus gaar saaledes tilbake til over
300 aar før Kristiania bys grundlæggelse, medens endnu Oslo
paa den anden side af Bjørviken var Østlandets hovedstad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
