Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 62
KRISTIANIA BY.
det rester af ringmure, og maaske maa ogsaa til det ældre anlæg
henføres ydre befæstningsmure mod vest og syd.
Efter de arkæologiske undersøgelser synes det ældste
Akershus at have været et borganlæg omkring en indre borggaard
med en række ydre befæstninger med sterkt befæstede porttaarne
med vindebroaulæg med sterke og vel placerede mure og taarne
og med hovedtaarnet, anlæggets donjon, Vaagehalsen, i centrum af
dette og paa toppen af fjeldet beherskende det hele. Indenfor
disse omfattende fortifikatoriske bygverk var et beboelsesanlæg
med godt rum ei alene for besætningen, men og for kongefamilien,
med kjøkken- og kjælderrum, dagligrum og festsal. Det har været
et mægtigt, kongeligt middelaldersk borganlæg.
Den ældre opfatning, hvorefter Akershus oprindelig var et
uanseligt anlæg, der ved tilføielser og forandringer gjennem
dansketiden voksede sig op, til det i Kristian IV’s tid blev et
stateligt statsanlæg, af hvilket nu resterne er tilbage, denne opfatning
kan efter Sinding-Larsen ikke fastholdes.
Akershus er efter Sinding-Larsen rester af Haakon V’s
mægtige borganlæg, som ved tidernes ugunst lidt efter lidt forfaldt,
og nu og da blev lappet paa efter fattig leilighed, indtil det
under Kristian IV tabte sin oprindelige karakter af borg og
forvandledes til slot og fæstning.
Vaagehalsen var et svært hovedtaarn paa toppen af fjeldet;
endnu gjenstaar rester af murfoden paa østsiden af borggaarden.
Fuglesangen var et mindre taarn, liggende i vest for og tæt
op til Vaagehalsen. Dele af taarnfoden er udgravede i
mørke-gangen i Vestfløien.
Knutstaarnet skal efter Simon Skriver i senere tid have
faaet dette navn «efter en gammel ridder hr. Knud, som længe
laa fangen der, som hed hr. Knud». Navnet «Knutstaarn»
findes allerede i slotsregnskaberne fra 1528—29, og der er intet
iveien for at antage, hvad flere har gjort, at traditionen paa
Akershus stammer fra ridderen Knut Alvssøn († 1502), som
vistnok ikke laa fangen her, men hvis lig efter hans død i aarene
1502—1514 laa «paa morde» (d. e. ubegravet) paa Akershus.
Taarnet hed i det 14de og 15 aarhundrede «Kanniketaarnet».
Mariakirkens kanniker har vistnok havt sine kontorer i de øvre
rum i «Kanniketaarnet» og har givet dette dets ældre navn.
Kristian II kom til Norge i 1507. I hans tid blev slottets
bygninger udvidede. Han lod opføre en stor sal, nemlig den
bygning, hvori kirken er. Den lübeckske krønikeskriver Reimar
Kock var som protestantisk præst med paa toget til Oslo i 1532
og var da flere gange tilstede paa Akershus; han har selv seet
og færdedes i Kristian II’s tilbygninger og skildrer, hvad han
har seet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
