Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYEN OG DENS GATER.
63
Han fortæller i den tidligere del af sin krønike, at kong
Hans «overgav sin søn Norge. Paa huset Akershus lod Kristian
udenfor murene bygge høit op i veiret en skjøn bygning, i
hvilken jeg mangen gang har spist og været glad med biskoperne og
kong Fredriks raader; jeg maa ogsaa bekjende, at det ved
sommertid har en skjøn beliggenhed».
Slotsskriveren fortæller, «at kong Kristian» under sit ophold
i Norge «lod bygge den store sal med to kammere og murene
fra Vaagehals og Fuglesang paa baade sider indtil den store sal»;
«den store sal» er den bygning, hvori kirken siden har været,
altsaa Sydfløien. I Kristians tid fik denne bygning kun én
hovedetage, medens den øvre etage først blev tilføiet efter 1536.
I 1527 brændte en stor del af Akershus slot, antændt af
lynild. Fra 1529 heder det, at deu største del af slottet er
brændt, og det øvrige var ganske brøstfældigt og tagløst, saa
man ikke «kan ligge tør deri».
Faa aar efter branden, medens de nordlige dele af slottet
endnu laa i ruiner, var Akershus udsat for en beleiring eller
rettere to beleiringer, idet Kristian II i 1531 søgte at gjenvinde
Norge.
Efter branden i 1527 og beleiringen i 1531 har Akershus
vistnok næsten været som en ruin.
Slotsherren Peder Hansen Litle udbedrede slottet; kirkefløien
blev forøget med et stokverk, nordvestfløien blev gjenopført og
Jomfrutaarnet blev forhøiet. Peder Hansen styrede paa Akershus
fra 1536 til sin død om høsten 1551. Han tog de bedste huse
paa Hovedøens kloster og lod bygge de kammere, som kaldtes
af slotsfolkene Øvre og Nedre Romerike.
Romerike var i anden halvdel af det 16de og første halvdel
af det 17de aarh. det stadige navn paa det nordvestlige hus
udenfor den gamle vestmur. Navnets oprindelse er vistnok, at
huset blev opført af bønderne fra Øvre og Nedre Romerike, som
Peder Hansen havde opbudt til dette arbeide; endnu 1557—58
maatte bønderne fra Øvre og Nedre Romerike arbeide paa
fæstningen eller løse sig derfra med skat.
De forbedringer, som Peder Hansen foretog, var
betydelige. Kristian Munk, slotsherre fra 1556 — 72, fortsatte
udbe-dringsarbeiderne; bl. a. byggede han Munketaarnet, som fik
navn efter ham. En del af materialerne til befæstningerne
skaffedes tilveie derved, at «Valentin Skomager brød
mursten af en kirke i Oslo til slottets behov». Den kirke i Oslo,
hvorfra mursten toges, var vistnok Mariakirken, som var
brændt i 1523 og siden opgivet; det er den eneste kirke
i Oslo, hvis materiale ialfald delvis var teglsten. I muren
mellem Jomfru- og Munketaarnet er fundet indmuret en rigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
