- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
70

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

] 70 KRISTIANIA BY.

8de april 1618—29. Christofer Urne til Aarsmarke 20de april
1629—42. Hannibal Sehested til Nøragergaard 30te april 1642—51.
Gregers Krabbe 25de september 1651—55. Nils Trolle 1ste marts
1656 og omkring 1667. Iver Krabbe 1661—62. Grev Ulrik
Fredrik Gyldenløve til Kallø 1664—99.

Fra Jernlianetorvet til Slottet. Fra Jern banetorvet fører
Karl Johans gate forbi Torvet, Storthingsbygningen,
Nationaltheatret og Universitetet op til Slotsparken og Slottet. Denne
strækning laa ikke i den gamle by. Før Slottet blev bygget, hørte
den nedre del af denne strækning til forstæderne og paa den
øvre del var løkker, aabne marker og knauser.

Igjennem denne del af byen fører nu hovedgaten Karl Johans
gate. Enhver by har et «strøg», hvor alverden færdes, og hvor
byen repræsenterer ligeoverfor den fremmede. Byen kjendes ved
og bedømmes efter dette strøg.

Dette bycentrum for Kristiania er Karl Johans gate, særlig
strøget fra Storthingsplads op til Slotsbakken. Det er et vakkert
promenadestrøg med livfulde perspektiver.

Karl Johans gate seet for eksempel fra Storthingsbygningen
tager sig vakker ud; man ser over Eidsvoldspladsen til
Universitetet og Nationaltheatret, Slotsbakken og Slottet høit i
baggrunden.

Karl Johans gate skifter præg med de forskjellige aarstider,
ligesom døgnets forskjellige afsnit øver indflydelse paa dens
fysiognomi. Om morgenen kommer en strøm af alle dem, hvis
arbeidsdag begynder kl. 8. Saa kommer en ny og langt sterkere
strøm af dem, som begynder kl. 9: kontorister, departementsfolk,
kasserersker og butikfolk af begge kjøn samt store stimer af
skolebørn fra alle kanter, ligefra unge piger i øverste klasse til
de nye begyndere. Omkring kl. 10 kommer en mindre intens
strøm tilhørende dem, som er saa gunstig stillede, at de ikke
behøver at komme saa akkurat. Senere blir der mindre trafik
paa gaten, men mellem kl. 1 og kl. 3 blir gaten sterkt besøgt
som middagspromenade. Da fyldes kaféerne, da samles mange,
især af det Kristiania, som har god tid. Den har og en
promenadetid i skumringstimerne, sterkere besøgt end den første, og kl. 7
om aftenen er der folksomt, og hele natten til kl. 12 har Karl
Johans gate i de senere aar været sterkt befærdet.

Før Karl Johans gate blev anlagt, var der fra Lille
Grændse-gate op til den høideryg, hvor Slottet nu ligger, et landskab med
marker og haver, og det var slig endnu til 1830—40-aarene.
Her var nogle byløkker oppe paa høiden, og ved foden af denne
laa den gamle Ruseløkke halvt skjult i en have med høie træer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free