Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYEN OG DENS GATER.
71
(den senere Studenterlund ligeoverfor Universitetet). Mod nord
strakte aabne marker sig op til Meyerløkken, Bakkehuset og
oberst Vosgraffs løkke «Vendom» ved Holbergs plads, hvor
Bislet-bækken kom rislende nedover paa sin vei til Piperviken. Denne
bæk gjennemstrømmede denne strækning fra nord til syd og
dannede enkelte steder, saaledes paa Tullinløkken, dybe skjæringer
med vanddamme.
I den saakaldte Rosenkrantzhave, opkaldt efter eieren,
statsraad Rosenkrantz, laa en gammeldags bygning, hvor
Arbeider-gaten nu er.
Bebyggelsen af dette strøg begyndte omkring 1840, omtrent
samtidig med oparbeidelsen af den nye slotsvei, som i 1852 fik
navn af Karl Johans gate.
Eidsvoldspladsen var i 1840-aarene en mark, hørende til
generalkonsul Grüurngs løkke, der strakte sig fra «Ruseløkveien»
til Piperviksbugten. Den laa noget lavere end den nuværende
Karl Johans gate, idet den ved oparbeidelsen i 1848 blev forhøiet.
Generalkonsul Andreas Grüning var kjøbmand, og hans løkke
benyttedes af og til ved offentlige fester for kongefamilien. Kort
efter hans død 1842 paabegyndtes oparbeidelsen af en vei, den
nuværende Stortingsgate, der delte løkken i to dele, og i 1846
solgte enkefru Grüning den nordlige halvpart for 18 000 spd. til
Karl Johans gates huseiere, som vilde have pladsen fri foran
sine nye gaarde, hvorfor de lorl den beplante og udlægge til park.
Det siges at være professor Christen Heiberg, som fpreslog dette,
og derved fremkom Eidsvoldspladsen. I 1858 blev Hu seier tomt en,
som den da kaldtes, af eierne for de paahvilende heftelser
overdraget til staten paa betingelse af, at der ikke maatte
opføres nogen bygning paa den uden samtlige omkringboende
gaardeieres samtykke. I 18£4 fik Huseiertomten navnet
Eids-volds plads.
Hotel Boulevard ligger der, hvor Grünings løkkes
hovedbygning var.
Som en herlighed ved løkken anføres ved midten af det
18de aarhundrede 5 store fiskedamme.
Nær Klingenberg (Tivoli) ved udløbet af Filosofgangen laa
en liden toldvagtbvgning, som kaldtes Akcishuset, hvor der
krævedes afgift af de levnetsmidler, som førtes til byen.
Paa den trekantede plads oveufor Nationaltheatret laa
Ruseløkkens hovedbygning.
Ruseløkken har navn efter sin første eier, borgermester i
Kristiania Lars Ruus (død omkr. 1642). Grunden tilhørte
oprindelig bymarken, men Ruus lod den rydde, og i 1640 fik han
med statholderens samtykke skjøde paa den af magistraten mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
