Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 72
KRISTIANIA BY.
en aarlig afgift til byen. Eiendommen strakte sig endnu i 1837,
da den kjøbtes af staten, fra Klingenberg og Ruseløkbakken op
til Pilestrædet, omfattende hele den grund, hvor nu
Nationaltheatret, Universitetet, Tullinløkken og kvartalet mellem denne og
Pilestrædet ligger. Foran hovedbygningen var en have, oprindelsen
til den senere Studenterlund, og ved havens nordlige hjørne laa
der en stor fiskedam, som strakte sig tvers over Karl Johans
gates og en del af det forrige Universitetsbiblioteks grund.
Den del af byen, hvor hovedgaten nu gaar, og hvor
Universitetet og Slottet nu ligger, var efter dette ned til 1830—40
et rent landligt strøg.
Ruseløkken benyttedes til offentlig forlystelsessted i slutningen
af det 18de og i begyndelsen af det 19de aarhundrede.
I 1807 blev Ruseløkken kjøbt af kjøbmand, senere
hofinten-dant Claus Tullin, digterens søn, efter hvem Tullinløkken har
navn, og hans enke solgte i 1837 eiendommen til
slotskommis-sionen for 16 000 spd. Derved blev der adgang til at lægge en
ret kjørevei op til fronten af Slottet, og staten fik tillige en
passende tomt med frie omgivelser for Universitetet, som længe
havde savnet sit eget lokale. I 1840 aarene blev den gamle
Ruseløkke nedrevet, og haven udlagdes til ofEentlig park,
Studenterlunden. Ligeoverfor Studenterlunden reiste sig fra 1840 i
12 aar de nye Universitetsbygninger.
Det kongelige slot, hvis opførelse paabegyndtes i 1824,
standsede kort efter, da de bevilgede midler var forbrugt. Arbeidet
optoges igjen i 1834 og afsluttedes i 1848.
Den mand, som i rette tid fik vendt byens udvikling i den
rigtige retning, og som bar øvet den største indflydelse paa byens
udseende, er Hans Ditlev Frants Linstow, Slottets bygmester,
brigadeauditør og slotsbygningsintendant. "Han har planlagt reguleringen
og bebyggelsen af byens vestre del.
Linstow var dansk, født 1788, og kom til Norge i 1812.
Han havde deltaget i Kjøbenhavns forsvar i 1807, var jurist,
men dyrkede i sine fritimer de frie kunster, særlig malerkunst
og arkitektur. Paa Kongsberg studerede han bergvæsen og
teknologi, traadte saa ind i arméen i 1814, til han i 1820 tog
afsked som brigadeauditør. I 1818 var han med at stifte «Den
kongelige kunst- og tegneskole» i Kristiania, ved hvilken han
ogsaa var lærer i flere aar. Han omkom under studentertoget
i Kristiania den 10de juni 1851 ved at styrte med hesten.
Han kom i forbindelse med kong Karl Johan og blev hans
betroede mand ved opførelsen af kongeboligen. Da storthinget
i oktober 1822 havde givet bevilgning til dette bygverk, var det
sandsynligvis Linstow, som flk kongen til at bestemme sig for
Slottets nuværende plads. Linstow var den ivrigste forkjæmper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
