Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYEN OG DENS GATER.
75
begge sider af Bisletbækken, er i sine hovedtræk og til og med
i en del detaljer blevet det udseende, som Kristiania vestre del
har den dag idag. Han vilde have Slottet og byen forenet ved
en bred og retlinjet hovedgate, afbrudt af en stor firkantet plads
ved Universitetsbygningerne.
Vanskeligheden var at faa denne gate ført ind i byen og
sat den i forbindelse med den nedre del af Karl Johans gate,
som da kaldtes Kirkestrædet og Østre gate.
Paa Storthingspladsen, der hvor Storthingsbygningen nu ligger,
var der i de ældste tider volde med bastioner og glacis. I
slutningen af 1830-aarene laa der 2 store kvartaler med skjæve og
uanselige huse. De deltes paa tvers af et trangt smug Krøllen,
som mundede ud i Lille Grændsegate (ved hjørnet af
Tostrup-gaarden). Man kunde ikke kjøre gjennem Krøllen, saa færdselen
til og fra byen gik om Torvet og de to Grændsegater.
Gjennembruddet her skaffede byen luft og adgang til at
udvide sig vestover ved nye regulerede kvartaler og gode gate
forbindelser. Dette skede ikke ved kommunens initiativ, og for
dens skyld kunde det kanske have varet længe, ind^.i det kom
istand. Det var staten, som her traadte til. Staten kjøbte,
foruden Ruseløkken, tillige endel eiendomme mellem Øvre Slotsgate
og udløbet af Lille Grændsegate. Tomterne blev i 1839 gratis
overladt kommunen til veianlæg. I de følgende aar oparbeidedes
stykket fra Egertorvet, hvor Østre gate dengang sluttede, hen til
L’niversitetsgaten, hvor Universitetsbygningerne var under
opførelse, og her begyndte den af staten bekostede nye vei, som
gjennem en udmineret fjeldskjæring nederst i Slotsbakken førte
op til kongeboligen. Dermed var en retløbende, anselig
hovedgate istandbragt tvers igjennem bjren fra Slottet ned mod
Bjør-viken.
Det var Linstow, som foreslog Universitetsbygningerne lagt
paa den tomt, hvor de nu ligger, medens den ældre forudsætning
var. at de skulde bygges paa Tøien.
Paa den modsatte side i den senere Studenterlund vilde han
have anbragt Storthingsbygningen, en teknisk skole og
kunstmuseum.
I nogle dele blev den af Linstow planlagte Karl Johans gate
ændret til held for byen.
Efter Linstows plan skulde Slotsbakken fra Universitetet op
til paradepladsen blive tæt bebygget paa begge sider.
Promenadeanlæggene burde efter hans mening være paa den anden side af
Slottet. De to kvartaler af Karl Johans gate fra Universitetet
til Grand Hotel blev bebygget paa den ene side, men Linstow
havde tænkt sig gaten bebygget paa begge sider. Imidlertid slog
Linstows plan hurtig an, og i den første halvdel af 1840-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
