Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
KRISTIANIA BY.
blev næsten hele Karl Johans gates nordside bebygget med
forholdsvis store gaarde. Eierne af disse vilde, som omtalt, helst
være fri for gjenboere og kjøbte i 1846 fru Grünings løkke eller
Huseiertomten, den senere Eidsvolds plads, og overdrog den
til staten.
Det strøg, hvor nu Karl Johans gates husrække fra
Storthingsplads til Universitetsgaten ligger, bestod i det 19de
aarhundredes begyndelse af den saakaldte Rosenkrantzhauge,
opkaldt efter eieren, statsraad Marcus Gjøe Rosenkrantz (død 1838).
Fra 1839 af solgte den daværende eier af
Rosenkrantz-haven, maler Bendix Holm, i løbet af 5—6 aar alle de tomter,
hvorpaa husrækken fra den senere Storthingsplads og vestover
opførtes.
Den første gaard, der byggedes her, efterat grunden var
solgt af Holm 13de mai 1839, var major Rustads gaard, det
nuværende nr. 35 i Karl Johans gate.
I september 1839 kjøbte tømmermester Struck den tomt,
hvorpaa godseier Thorvald Meyers gaard, nu Handelsstandens
bygning, ligger.
Ritmester Thorvald Meyer og grosserer Stener Rosenberg
blev dens eiere, hvorefter ritmester Thv. Meyer i 1857 overtog
den alene.
I 1841 kjøbte professor Christen Heiberg den tomt, hvorpaa
han opførte en gaard, der hvor Grand Hotel nu ligger.
Værdierne af gaardene i dette strøg er nu mange millioner,
men i 1869 var skattetaksten for alle 9 numere i Karl Johans
gate fra Storthingsplads til Universitetsgaten lidt over 900 000 kr.
Karl Johans gate som navn paa strøget fra Øvre Slotsgate
til Slotspladsen blev bestemt ved repræsentantskabsbeslutning af
31te juli 1852.
Karl Johans eller dele af Karl Johans gate har i aarenes
løb havt flere navne. Fra midten af det 18de aarhundrede
kaldtes strækningen fra Dronningens gate til Lille Strandgate
Østre gate. Det næste stykke, fra Dronningens gate til
Kirkegaten, kaldtes Kirkebakken og var en temmelig bråt skrænt, der
først i 1850-aarene blev udjevnet.
Gaten fra Kirkebakken til Øvre Slotsgate førte i det 18de
aarhundrede og endnu i 1827 navn af Kirkestrædet. Ved dettes
øvre ende stoppede gatelinjen, indtil der blev gjennembrud ved
Egertorvet, og den saakaldte Stabelkrog og dens skjæve fortsættelse
Krøllen sløifedes omkring aaret 1840. Saa flk hele gatestykket
fra Egertorvet til det nuværende Jernbanetorv navnet Østregate,
medens fortsættelsen, som berørt, op til slotsbakken i 1852 flk
navn af Karl Johans gate, der siden 1867 har været fællesnavn
for hele gaten.
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
