- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
235

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BYENS FORTID.

235

mere omstændigheder. Kongen blev saa betagen af sorg, at han
græd som et barn. Da han var bleven lidt roligere, sagde han:
«I ham har jeg tabt den mand, som har været min varmeste
ven, og som aller mest har støttet mit herredømme i landet. Nu
vil jeg paa egen haand drage mod Haakon, og enten skal jeg
falde eller faa Haakon og hans venner tagne af dage; om de
saa alle falder, er dette dog ikke hevn nok for en saadan mand
som Gregorius.» Da sagde en af de tilstedeværende: «Du
behøver ikke at møie dig med at opsøge Haakon, thi han og de
øvrige agter sig hid mod dig.» Gregorius’s fald gav Haakon
Herdebreid og hans høvding Sigurd af Reyr mod til at vove et
raskt forsøg mod Inge selv.

Kristina, kong Sigurd Jorsalfarers datter og kong Inges
søskendebarn, vilde reise bort fra byen, da hun syntes det var
farligt for kvinder at være der. Kongen bad, at hun ikke skulde
reise bort: «Hvis vi vinder seier, som jeg tænker, da vil du være
vel holden her; men hvis jeg falder, da vil vel mine venner ikke
faa lov til at stelle om mit lig. Da skal du bede om at faa
lov til at stelle om liget; dermed kan du bedst lønne mig for
det, at jeg har været god imod dig.» Iyistina blev da.

Blasiusmesse om aftenen (3dje februar 1161) bragte udkigsmænd
kongen den efterretning, at Haakons flok nærmede sig byen.
Straks lod han blæse alarm for at sammenkalde mandskabet,
og stillede det i slagorden ovenfor byen. Han har vistnok ventet,
at fienden skulde komme ned fra Ekeberg eller Ryen bergene.
Ved opstillingen havde han henved 40 hundreder (4800 mand).
Fylkingen lod han være meget lang, kun fem mand høi. Hans
mænd ønskede, at han ikke vilde udsætte sig for fare ved at
deltage i kampen, men at han skulde lade sin broder Orm føre
hæren. Kongen svarede, at om Gregorius var her, vilde han ikke
ligge i skjul, men selv være med i slaget; «om jeg end paa
grund af min vanførhed ikke er saa krigsdygtig, som han var,
skal jeg dog ikke staa tilbage for ham i god vilje». Det led
langt paa natten. Der gik siden det sagn, at Gunnhild, Haakon
Herdebreids fostermoder, trods de strenge forbud, som
kristenretten indeholdt om al slags troldskab og hedenskab, havde ladt
en kone ved navn Thordis Skeggja sidde ude, som det kaldtes.
Det vil sige ved uhyggelige ceremonier ved nattetid fremmane
trold for at spørge dem til raads og søge deres hjælp. Hun
skulde have faaet det svar, at man skulde holde slag med Inge
om natten, aldrig om dagen.

Mod enden af natten fik kong Inge bud om, at fienden
nærmede sig paa isen, der laa lige ud til Hovedøen. Han forlod da
sin tidligere stilling, og ilede med hele hæren ud paa isen, hvor
fylkingen opstilledes foran byen. Kongen og hans broder Orm

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free