Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 236
KRISTIANIA BY.
tog plads i midten, ved kongebanneret; paa høire fløi, der stod
udenfor Nonneklosteret, førte kong Gudrød fra Suderøerne og Jon
Sveinsson befalingen; paa venstre fløi, der vendte mod Trælaberg
(nær det nuværende Grønlien) befalede Simon Skaalp, der havde
tilbragt natten i byen og ikke vaagnede før ved krigslarmen.
Da Haakons hær kom. lige for Inges fylking, blev der raabt
hærskrig paa begge sider. Men kong Gudrød og Jon Sveinssøn havde
indladt sig i hemmelige underhandlinger med fienden om at
for-raade kong Inge og gav nu med sine vaaben et aftalt tegn om,
hvor de var at finde, og did stevnede Haakon straks ind; Gudrød
og Jon gik øieblikkelig over til ham med ikke færre end 1800
mand og begyndte at stride mod sine forrige staldbrødre. Dette
skjændige forræderi var i og for sig nok til at bestemme
kampens udfald. Kong Inges mænd bad ham drage op til Romerike
for at samle tropper der. Han svarede: «Jeg har holdt mange
slag, stundom med mere, stundom med mindre folk, men min
største lykke har været den, at jeg aldrig har taget flugten.
Til flugten griber jeg aldrig!»
Da kong Gudrød og Jon Sveinssøn havde stillet sig i fiendens
rækker, flygtede, som rimeligt var, de som stod nærmest; derved
bragtes den hele fylking i uorden og opløstes, medens Haakons
mænd søgte hidsig frem. Det var da næsten blevet dag (4de
februar 1161). Fienden trængte lige ind paa kong Inges mærke,
og i dette angreb flk han sit banesaar. Hans broder Orm søgte
at vedligeholde striden og var to gange inde i byen for at samle
de flygtende, bragte dem atter ud paa isen og vedblev at kjæmpe.
Imidlertid vendte Haakons hovedstyrke sig mod den ydre fløi,
der anførtes af Simon Skaalp. Ved denne leilighed faldt
Gudbrand Skaßiøggssøn, kong Øistein Magnussøns svigersøn. Simon
Skaalp og Hallvard Hite, en af Haakons høvdinger, angreb
hinanden, hver med sin flok, og kjæmpede en stund; i denne kamp,
som efterhaanden drog sig hen under Trælaberg, faldt baade
Simon og Hallvard. Endnu stod Orm kongsbroder med sin lille
skare, men tilsidst maatte ogsaa han flygte for overmagten.
Haakon havde vundet en fuldstændig seier. Paa begge sider
var mange faldne, dog mest paa Inges. Haakons mænd besatte
byen og tog den sammenbragte bryllupskost og meget andet
bytte, medens Inges venner og frænder flygtede hver til sin kant.
Fru Kristina holdt sit løfte, at tage sig af kong Inges lig. Det
blev begravet i stenvæggen i St. Hallvardskirken paa sydsiden,
nedenfor koret. Kong Inge var ved sin død kun 26 eller 27 aar
gammel, men havde dog baaret kongenavn i’ 25 aar.
I 1166 var Erling Skakke i Oslo, hvorfra han drog til
Sørum, hvor han paa en gaard, som i sagaerne kaldes Rydjçkul,
blev overfaldt af den oprørsflok, som kaldtes hættesvendene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
