- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
249

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BYENS FORTID.

249

en besætning paa flere end 80 mand, under befaling af Thorstein
Kugad, vel forsynet med vaaben og proviant, saa at den kunde
udholde en lang beleiring.

Det lykkedes biskop Nikolas at bevæge Thorstein til forræderi,
idet han sagde, at det ikke var raadeligt at forsvare borgen og
fremdeles være i bann; han truede dertil med at afbrænde
gaardene Stein (Stene) og Giidrekstad (Gaustad) i Byneset.
Thorstein Kugad gik senere igjen over til birkebeinerne, og han
flk grid af kong Sverre, som lod ham tale paa thingstevner. Han
kaldte biskop Nikolas den onde løgnbiskop, som gjorde ham ør
og blind.

I 1198 var biskop Nikolas med baglerne i Bergen, hvor
Sverre gjorde et mislykket forsøg paa at fange ham og Reidar
Sendemand paa veien til Munkeliv kloster. Da baglerne ikke
kunde fordrive birkebeinerne fra Bergen, besluttede de omsider
at sætte ild paa byen. Anslaget, paastod man siden, var egentlig
udgaaet fra Nikolas, der vilde, at byen skulde lægges øde, men
opføres igjen et andet sted paa Hordaland; thi da fik man se,
hvad hjælp Sverre kunde have af borgen. Den betænkelighed,
at en almindelig ildebrand ogsaa vilde fortære kirkerne,
overvandt han ved at erklære alle kirker i byen vanhelligede, fordi
de bansatte birkebeinere havde været inde i dem, saa at de nu
ikke var helligere end hvilketsomhelst bordel.

Medens man brændte Bergen af, var biskop Nikolas selv den
hele tid ombord paa en skute og foreskrev, hvor man skulde
sætte ild paa, og hvor man skulde skyde for at hindre
slukningen. Dette gjorde ham meget forhadt.

Sverres stilling var mislig omkring aaret 1198. Baglerne
havde den største del af riget inde, nemlig Viken og
Gulathings-lagen, saavel som Frostathingslagens kystfylker og Haalogaland;
og Sverre havde som det synes kun det egentlige Trøndelagen
tilbage, samt borgen i Bergen. Hans flaade var tilintetgjort eller
erobret af fienderne, der ligeledes havde bemægtiget sig en stor
del af hans pengebeholdning. Hertil kom, hvad for en del var
aarsag i saa mange af hans tilhængeres frafald, hans uenighed
med geistligheden, og den pavelige banstraale virkede med sin
hele kraft. Den gamle Cølestin III var død den 8de
januar 1198, og hans eftermand, den store Innoncens III
(Lothar af Segni), kom paa pavestolen kun 37 aar gammel. Han
forenede herskertalent med brændende nidkjærhed for, hvad han
ansaa for ret. Hans indflydelse sporedes lige til kristenhedens
fjerneste egne. Europas mægtigste monarker skalv for hans
aandelige vaaben, og Portugals, Aragons, Polens og Englands
konger nødsagedes i tidens løb til at erklære sig for pavestolens
skatskyldige vasaller. Dette vilde ogsaa have skeet i Norge, hvis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free