Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
251
overlegne talenter, statsklogskab og udholdenhed lykkedes det at
trodse stormen. At interdiktet ikke fra først af er strengt
overholdt, synes at fremgaa deraf, at Sverre havde venskab med
munkene paa Hovedøen og havde penge gjemt i klosterkirken
der, til Nikolas og Sigurd Jarlssøn tog dem. Ogsaa efter
ban-lysningen fra Innocens holdt munkene paa Hovedøen messe for
Sverre, hvorfor de af generalkapitlot i Citeaux i 1200 blev ilagt
en streng straf.
Da Sverre i 1200 var i Oslo, stod Hallvardskirken aaben.
Men der var tilsidst ingen bisper i landet, og lidt efter lidt er
vistnok interdiktet overholdt noget strengere.
Sverre havde mistet sin flaade, og pavens bann og interdiktet
bragte hans egne tilhængere til at vakle.
Sverre trak sig i sin nød tilbage til Trondhjem, og paa et
overordentligt thing der overtalte han bønderne til at bygge ham
en ny flaade «til rigets værn» i Trondhjem vaaren 1199; det
var 8 store krigsskibe foruden flere ledingsskibe.
I 1199 var biskop Nikolas med baglerne i Trondhjemsfjorden.
Nikolas talte oftere til sine mænd og førte det store ord. «Sverre
præst,» sagde han, «har nu ikke mere tilbage af Norge end et
nes, og egentlig var det nok for ham, om han kun raadede for
den strimmel af Øren, der ligger udenfor pallisaderne, og selv
hang der paa galgen. Vi baglere behøver ikke at bryde os om,
hvor han farer med de havbukke, han nu lader klinke sammen
i byen, thi førend trønderne har noget gavn af dem, vil de nok
se alle sine huse forvandlede til kul. For den sags skyld kan
vi gjerne sværme om i fjorden, som vi finder for godt, uden
mindste frygt; thi birkebeinerne har ingen styrke, der kan maale
sig med vor.»
Da baglerne snart efter gjorde et uheldigt angreb paa Nidaros,
var biskop Nikolas en af anførerne. Han og Hallvard af
Saa-stad angreb birkebeinerne ved broen over Nidelven.
Biskop Nikolas raadede til at brænde broen af; thi da vilde
birkebeinerne ingen anden udvei have fra byen end gjennem
borgen paa Ilevoldene; naar man da leirede sig der og spærrede
dem denne vei, var det, mente han, en let sag at udhungre dem.
Baglerne fulgte dette raad og forsøgte at antænde broen, men
skjønt de flk sat ild paa den, lykkedes det dem dog ikke at
brænde mere op end noget af den sydlige ende, thi birkebeinerne
var straks ved haanden og slukkede ilden. Nikolas og de øvrige
anførere maatte saaledes med uforrettet sag vende tilbage til sine
skibe ved Depil (gaarden Devle i Strinden). Paa veien aflagde de
et besøg i Elgesetr og tvang, under trusel af at brænde klosteret
op, prioren og kannikerne til at gaa ombord i biskopens skib for
at deltage i kampen mod Sverre. Morgenen den 7de juni 1199
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
