Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 256
KRISTIANIA BY.
forlange.» Kongen og jarlen svarede først ikke meget hertil,
men sagde, at der ikke var at tænke paa forlig, hvis Inge ikke
blev enekonge i landet. Biskopen talte lempelig, og jevnede
det efterhaanden saa smaat til med dem, at han omsider fik dem
stemt, som han ønskede. Man kom overens om, at Filip skulde
faa jomfruen, forudsat at hun selv intet havde derimod, og at
han skulde have saa meget af landet som Erik, kong Sverres
broder, havde havt, med den titel, som kong Inge vilde unde
ham. Birkebeinerne troede imidlertid snart at merke, at biskopen
tog alt dette i en videre forstand, end det fra deres høvdingers
side var ment.
For at erhverve jomfru Kristinas samtykke henvendte Nikolas
sig til hende og spurgte hende, hvad hun syntes om at række
kong Filip sin haand. Hun havde endel at indvende. Hun
mente, at hun ifølge sin byrd var berettiget til at egte en konge,
der baade havde land og riger at raade over; men hun tvilede
dog paa, at birkebeinerne for den sags skyld vilde unde Filip
noget større rige, ære eller magt. Biskopen svarede, at hun
maatte dog kunne indse, at hendes frænder havde liden tanke
om eller vilje til at skaffe hende noget høit giftermaal, siden de
hverken havde givet hende til kongen af Danmark eller til kongen
af Sverige. Sandsynligvis vilde de bortgifte hende saa langt
udenlands, at hendes afkom aldrig nogensinde kom her til riget,
eller og lod de hende egte en bondesøn her i landet. Men om
hun end syntes, at Filip ikke var af kongelig byrd, eller at det
med rette tilkom ham at være konge, da vidste biskopen dog, at
han siden sin ophøielse til kongedømmet havde givet
birkebeinerne fuldt op at bestille, og tillige vidste han, at han aldrig
afstod sit rige og sluttede forlig med birkebeinerne uden for
hendes skyld. Kristina svarede, at hun vilde ikke have nogen
mand, der var ringere end hendes fader eller morfader var, og
det blev dog tilfældet med Filip; thi han skulde jo, som hun
hørte, ikke kunne opnaa forlig med birkebeinerne uden at aflægge
sin kongetitel. «Kjære jomfru,» sagde biskopen, «bryd Eder
aldrig om hvad de siger; vi skal nok lempe det saaledes, at Filip
ikke skal komme til at miste sit kongenavn, desuden vil vi saa
meget heller kalde ham konge, om han faar en saadan dronning.»
Hermed endte deres samtale, og det var tydeligt, at Kristina
ikke var ubønhørlig, naar hun kun ved at egte Filip kunde blive
dronning. Nikolas meldte kong Inge og Haakon jarl, hvad
Kristina havde svaret; dog nævnte han neppe noget om, hvad
han selv havde sagt. Imidlertid var ogsaa erkebiskopen kommen
nordenfra, og sagen blev omsider forhandlet paa et thing. Her
kunde Nikolas først neppe komme til orde, fordi birkebeinerne
idelig faldt ham i talen; de bad den nidding at tie, og sagde, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
