Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
257
maa nu ikke kunde tro ham bedre end før, hvor vakkert han
end talte. Men Nikolas lod sig ikke bringe ud af ligevegt.
«Vær ikke saa urimelige,» sagde han; «Nikolas kan nok lempe
sin tale saaledes, at den vinder alle forstandige mænds bifald.
Har jeg før hjulpet baglernes flok, da skal jeg nu lægge saa
meget større vind paa at bringe fred og forlig i stand, forat vi
endelig kan faa ro i landet.» Han talte saa længe og
vise-ligen herom, at det tilsidst blev avtalt, at der endnu samme
sommer skulde holdes et møde ved Hvitingsøerne, hvor begge
konger skulde indfinde sig for at enes om et endeligt forlig,
hvilket, naar det kom i stand, skulde for at vinde endnu større
kraft forelægges paven til bekræftelse.
Biskop Nikolas vendte tilbage til kong Filip, og denne havde
al aarsag til at være tilfreds med aftalen, og gjorde s;g færdig
til at reise til mødet paa Hvitingsøerne.
Paa Hvitingsøerne tog fyrsterne plads saaledes, at kong Inge
satte sig først, og dernæst erkebiskopen og biskop Nikolas lige
overfor ham. Kong Filip vilde sætte sig ved siden af kong Inge,
men Haakon jarl skjøv ham til side og satte sig ned imellem
dem. Filip fandt sig, som det lader, taalmodig heri. Derpaa
talte erkebiskopen paa kong Inges, og Nikolas paa kong Filips
side om det aftalte forlig. Efter langvarige forhandlinger
samtykkede birkebeinerne her i, at Filip skulde faa jomfru Kristina
til egte og med hende Oplandene og Viken til Rygjarbit paa
den vestlige og til Svinesund paa den østlige side, men kun
som et len af kong Inge, hvem han skulde sverge troskab. Han
skulde aflægge kongenavnet og nøie sig med den titel, Inge vilde
unde ham. Filip tog imod disse vilkaar. Det synes at have
været en aftalt plan mellem Filip og Nikolas, at han skulde gaa
ind paa alt, for siden, naar han først havde faaet Kristinas haand,
ved hendes bistand, og maaske ved pavens indskriden, at vinde
udeu sverdslag, hvad han ved forligsmødet ikke havde vovet at
paastaa.
Vaaren 1209 sendte Filip et gesandtskab af tre høvdinger,
Øistein Roessøn, Aamunde Burst og Grunde fehirde (skatmester)
til Bergen med to skuter for at hente kongedatteren Kristina,
og hun fulgte straks tilbage med dem til Oslo, hvor Filip holdt
bryllup med hende. Til dette bryllup indfandt sig ogsaa hendes
moder, enkedronning Margrete, der siden kong Haakons død
opholdt sig paa sine godser i Sverige. Hun blev syg og døde faa
uger efter bryllupet, og da Kristina var arving til alle hendes
betydelige eiendomme, sendte Filip straks en skare af sine mænd
til Vermland og Vestergötland for at tage dem og hendes øvrige
efterladenskab i besiddelse.
Sommeren 1204 havde Inga af Varteig født en søn, hvis fader
17 — Kristiania by. I.
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
