Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
275
tydelig i sammenligning med bøndernes masser, at den saa ud
som en haaadfuld folk, og han frygtede for, at den vilde blive
■omringet, hvis den trængte sig for meget sammen. Thi man
troede næsten at kunne regne 20 fiender mod hver enkelt
birkebeiner. Kongen lod blæse i luren og sagde: «Nu frem alle
krist-mænd, korsmænd, og den hellige Olavs mænd; gaa adspredte!»
Selv sad han paa en brun hest, iført en god brynje med et sterkt
panser udenom, og over dette en rød vaabenkjortel; paa hovedet
havde han en staalhue med bred rand, som tyskerne brugte den,
med panserhue og derunder brynkolle (halsbedækning af
sammen-føiede jernringe, som man bar under hjelmen), sverd ved side
-og kesje i haanden. Han red frem i spidsen for sine mænd, saa
at hestens bringe rørte bøndernes skjolde, og paa begge sider af
ham styrtede birkebeinerne ind paa dem med dragne sverd. Det
viste sig her som sædvanligt, hvor stor overlegenhed øvede, vel
anførte tropper har over uøvede og slet anførte, om end disse er
langt talrigere. Bønderne i de forreste rækker søgte uvilkaarlig
at stikke sig bag de andre; ved den derover opkomne forvirring
glemte de at dække sig tilbørlig, og birkebeinerne benyttede sig
heraf til at hugge ind paa dem med saadan virkning, at
mande-faldet snart blev alene paa deres side, og den hele hær omsider
styrtede ind i Akershagen, det vil sige op i den nuværende
Kristiania by.
Birkebeinerne fulgte dem ind til landet, maaske der hvor
Storgaten nu ligger, og huggede dem i ryggen; mange bønder
faldt og laa rundt om paa isen. Dette var den anden kamp, og
den vendte sig til seier for birkebeinerne.
Men faren var ikke over. Medens birkebeinerne kjæmpede
paa Akershagen, kom en ny, vel bevæbnet og betydelig
oprørs-hær til; det var tønsbergmændene og alle de øvrige kystboere
paa den kant, der havde taget sjøveien og havde landet ved
isbredden straks udenfor Hovedøen, hvor de gik op og stevnede
indefter i den hensigt at forene sig med den nys slagne hær,
som de havde troet vilde holde stand, til de kom. Der synes
«aaledes at være truffet en aftale om den stilling, hver
oprørs-hob skulde indtage, saaledes at raumerne skulde forene sig med
vestfoldingerne og telebønderne, og derefter trække sig ned paa
isen. Kongen befalede straks at gaa de nyankomne imøde, og
lod lursvendene blæse af alle kræfter. «Vi faar nok endnu,» sagde
han, «noget at bestille, og hviletiden er kun kort, men denne
hob er dog langtfra saa sterk som den forrige, og det skal ikke
gaa den bedre.» Birkebeinerne ilede ud paa isen saa raskt, som
om de nu først var komne til strid. Tønsbergmændene flokkede
sig sammen og gjorde holdt i den tanke, at de øvrige bønder
skulde komme dem til hjælp, men birkebeinerne anfaldt dem saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
