Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 276
KRISTIANIA BY.
vældig, at de faldt i dyngevis, og de andre tog flugten,
forfulgte-af birkebeinerne, der for størstedelen havde brodder.
Tønsberg-mændene, som ingen brodder havde, gled hvert øieblik paa den
af blodet slibrige is og havde saaledes vanskeligere for at
undgaa birkebeinernes vaaben. Sverre selv var blandt forfølgerne og
gav hver mand, han naaede, et spydstik. Hele denne fegtning
varede meget kort. Nogle af tønsbergmændene undkom til skibene,,
andre løb til Akershagen, hvor de slagne bønder paany
samlede sig.
Dette var den tredje kamp.
Da østlændingerne oppe paa Ryenbergene saa striden nede
paa isen, vilde de komme sine venner til hjælp og tog derfor
veien ned mod Bjørviken. Kongesønnerne Sigurd og Haakon,,
som Sverre havde ladet blive tilbage paa Marteskokke, søgte med
sine folk at afskjære dem veien til isen, og mødte dem nede i
dalføret ved Alnaelven; de havde kun 480 mand, og bønderne
derimod var henved 2400 mand. Birkebeinerne blev efter en
haard kamp overvundne og flygtede ind til byen. Dette var den
fjerde kamp. Sigurd Lavard, der ikke var nogen helt, red i sin
forfærdelse lige ind i Hallvardskirken og fulgtes af mange. Haakon
derimod tilligemed Svine-Peter og en del andre drog vestover
nordenom Nonnesetr og ned paa isen til kongen.
Bønderne forfulgte dem langsomt, da de frygtede krigspuds;
de gik ind i byen og drev i hobe om i gåterne og bestemte
allerede, hvor de vilde holde drikkelag om aftenen. De gik ogsaa
ned til kongens skibe, som nogle straks vilde sætte ild paa, men
heldigvis blev det intet heraf, da flere indvendte, at det var
synd at tilintetgjøre saa herlige sager, der nu tilhørte dem som
krigsbytte. Endelig drog mange af dem ud af byen og stillede
sig i fylking udenfor Nonnesetr paa Grønlandsleret.
Sverre flk se deres fylking, da han netop var færdig med
tønsbergmændene, og vendte sig straks mod bønderne. Han
opmuntrede sine mænd til at hevne det nederlag, de samme bønder
havde tilføiet dem om morgenen; nu havde de ikke længer
fordelen af at staa saa meget høiere, og man behøvede ikke at klyve
op ad bjerg for at komme til dem. Birkebeinerne var straks
rede. Bønderne gjorde i førstningen haardnakket modstand, men
maatte omsider vige og flygtede nordenfor byen op til Vaakeberg
(Aakeberg, omtrent der hvor Bodsfængslet nu staar), forfulgte af
kongesønnen Haakon, der nedlagde mange af dem.
Men da bønderne saa, at hovedhæren ikke fulgte dem, satte
de sig til modværge paa’ Aakeberg, og der blev en haard strid.
Dette faar regnes for den femte kamp.
Sverre tog selv veien gjennem de smale «gjeiler» ved
Skomagerboderne, lige til han naaede Hallvardskirken; Sigurd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
