- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
279

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BYENS FORTID.

279

staiid; did strømmede efterhaanden de øvrige til, og der bleven
haard kamp, den ottende paa denne dag; men endelig maatte
bønderne vige og fornyede ikke mere striden. Birkebeinerne
forfulgte dem lige til det blev mørkt, hvorefter kongen vendte
tilbage til byen.

P. A. Munch antager, at de nævnte bergknatter har været
høiderne ved Ruseløkbakken eller Slottet, og kratskogen har da
været omtrent der, hvor Pilestrædet nu er.

Storm mener, at det har været Hammersborg. Ialfald har
kampen fundet sted midt i den nuværende Kristiania by.

Hermed endte dette birkebeinernes haardeste slag.

P. A. Munch anslaar antallet af bønder til 12—15 000, medens
kongen kun havde 3 000 mand. Skjønt bønderne i længden
maatte bukke under for birkebeinernes krigsvanthed og disciplin,
er det klart, at de slet ikke manglede mod, med kjæmpede med
overvættes hidsighed og haardnakkethed uden at lade sig
afskrække af lidte nederlag.

Kongen skjænkede enhver livet, som personlig bad ham
derom og lovede at nedlægge vaabnene. Men flere af dem var
enten for hidsige eller forstod sig for lidet paa krigsbrug til at
holde sit ord; der fortælles saaledes om en bonde, som tre gange
blev fanget og hver gang fik grid af kongen, men desuagtet løb
over til bøndernes rækker og kjæmpede mod birkebeinerne. Da
han nu fjerde gang blev grebet, blev han dræbt. En saadan
forbitrelse hos bønderne lader sig neppe forklare af sædvanlige
politiske grunde; her synes en mere end almindelig fanatisme at
have raadet. Maaske har biskop Nikolas ved hemmelige
udsendinger bearbeidet de godtroende bønder og fyldt deres sind
med blindt raseri mod den «bansatte» Sverre. Af bøndernes
anførere og oprørsstiftere faldt Thorfinn blinde i birkebeinernes
hænder, men kongen skjænkede ogsaa ham livet.

Kongen havde vundet en fuldstændig seier ved sit sikre
overblik og overlegenhed som taktiker, men og ved sine mænds
tapperhed. Men han havde ikke dermed kuet vikværingernes
trods. Han vovede ikke at blive i Oslo, men søgte straks efter
seieren at redde sine krigsskibe, som havde været saa nær ved
at falde i fiendens vold. Han lod efter striden holde vagt om
natten paa alle kanter, og morgenen efter, da han holdt thing,
takkede han alle sine mænd og borgere for den gode hjælp, men
han lod straks sine mænd begynde at hugge raak til iskanten.

Dette blev gjort paa omtrent samme maade, som det endnu
skede i vor tid i fjorden, før der kom isbrydere. Der skulde,
siger sagaen, være fire mand om at hugge en favn i længden og
fire favne i bredden, og saa skulde vaaken renses bagefter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free