Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 278
KRISTIANIA BY.
dem. De undrede sig meget over, at det ikke var faldt nogen
ind at dræbe kongen, da han, som det syntes, red saa dumdristig
ind paa dem; men denne gang, sagde de, skulde de passe bedre
paa, saa han ikke skulde komme levende derfra. Enhver lovede
anførerne med haand og mund, at han ikke skulde rende fra de
andre, nu gjaldt det at bruge sig; thi hvis birkebeinerne flk
over-haand, var det forbi med deres frihed. Derpaa stillede de sig i
fylking, bestemte nogle til alene at dække de øvrige med sine
skjolde, andre til at hugge, atter andre til at stikke, og de satte
bueskytterne for sig selv. Denne fylking, mener G. Storm, har
været opstillet der hvor Storgaten nu er, kanske henimod
Bro-gaten. Birkebeinerne skjønte tydelig, at bønderne atter beredte
sig til kamp.
«Det viser sig,» sagde kongen, «at ordsproget har ret, »om
siger, at sent tryter den, som værst sag har; vi faar nok endnu
engang give os ifærd med dem og lade dem smage samme kost
som før, saa at de heller ønsker sig hjem end i kamp med os
birkebeinere; det er bedst at kaste kanden (øllet) og kliningen
(lefsen)-og lade, som om vi var ganske ferske i striden.» Derpaa lod
han støde i luren og førte sine folk ned mod isen udenfor
Leirar-Birkebeinerne faldt heftig an, og bønderne gjorde virkelig i
førstningen kjæk modstand. Kongen red som forhen lige hen til
deres fylking og søgte snart at hugge ind paa et sted, snart paa
et andet. Bønderne kjendte ham godt og opmuntrede hinanden
til at fælde ham, som de havde aftalt. «Stik ham, hug hamr
dræb ham, fæld hesten under ham,» lød det fra alle kanter; men,
siger sagaen; dette blev nok sagt, men ikke gjort.
Omsider brødes bøndernes fylking, deres hær splittedes, og
de maatte vige. Birkebeinerne trængte ind paa den plads, de
havde traadt sig i sneen, og adsplittede dem til alle kanter. Det
høitidelige løfte, de havde aflagt, ikke at skilles fra hinanden,
var nu glemt, og de flygtende hobe spredte sig i forvirringen
rundt omkring, forfulgte af birkebeinerne, som dræbte en hel
mængde. Ved denne leilighed faldt lendermanden Aale
Hallvards-søn, idet han uforsigtig vovede sig ind i et krat med altfor faa
folk; i krattet havde en mængde fiender gjemt sig, og da de saa
Aale, der var ganske klædt og rustet som kongen, troede de at
det var denne, stimlede om ham og dræbte ham. De tog
vaab-nene og klæderne af liget og raabte af al magt, at kongen var
falden. Birkebeinerne troede det i førstningen og begyndte
allerede, ganske ængstelige, at holde inde med forfølgelsen, medens
bønderne atter samlede sig sammen; men da viste kongen sig,
lod blæse i luren og satte i spidsen for sine folk gjennem krattet
mod bønderne, der snart mærkede sin feiltagelse. En del af
dem havde samlet sig ved nogle bergknatter og søgte at holde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>