Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 288
KRISTIANIA BY.
Stafmberg ogsaa kaldt Stadsberg, nu Stalsberg, er den gaard,
paa hvis grund jernbanestationen Strømmen ligger, og veien, ad
hvilken fartøierne slæbtes, kan ikke være stort forskjellig fra
jernbanestrøget, uden forsaavidt som man mere holdt sig til
myrer og smaavande. Ad den samme vei var det vel, at kongen
i 1218 lod slæbe skibe (pag. 283).
Fra Øieren havde man atter i det hele en mil at slæbe
skibene for at bringe dem forbi fossene og omsider op i Mjøsen.
Efter at have fordrevet ribbungerne fra Mjøsen, vendte kongen
tilbage til Oslo og reiste saa til Bergen.
Junker Knut tog til Vermland, samlede atter folk og øvede
hærverk i Smaalenene. Ribbungerne havde slæbt skibe fra
Venern til Mjøsen og havde bemægtiget sig kongens skibe.
Kong Haakon drog da atter til Viken sent paa aaret 1226. Da
han kom til Oslo, var der en mængde bønder, der laa paa
feltfod ; sammen med borgerne udgjorde de henimod 1500 mand.
Kongen lod dem sammenkalde til et møde, og her forestillede
de ham, hvorledes de nu havde holdt sig samlede, lige siden de
sloges med ribbungerne paa Aker, men at disse nylig havde
truet med at brænde deres bygder, hvis de ikke opløste sig og
faldt dem tilfode; enten maatte kongen derfor love dem at
forblive i Oslo den vinter og hjælpe dem til at forsvare deres
bygder — i saa fald tilbød de ham fuld ålmenning straks, og
halvdelen af deres kvægbesætning og forraad af levnetsmidler—,
eller ogsaa havde de ingen anden udvei end at bede ribbungerne
om naade og slutte forlig med dem. Kongen takkede dem for
deres tilbud, men gav dem ikke straks svar, da han først ønskede
at høre sine hirdmænds raad. Disse fraraadede ham paa det
alvorligste at blive i Oslo og betro sig til bønderne, idet de
erindrede ham om den fare, hvori kong Sverre var stedt, da
bønderne angreb ham i Oslo. Kongen gav da først bønderne det
svar, at han nok vilde tilbringe vinteren paa Slotsbjerget,
men efterlade sine lendermænd i Oslo til deres forsvar.
Bønderne, som mærkede, hvorledes sagerne var fat, tilbød da at
stille de bedste bønder af hvert kirkesogn som gidsler, hvis han
ikke havde rigtig tro til dem. Kongen overvandt da sine
betænkeligheder ; han vilde blive hos de brave bønder, der gjorde
ham saa hæderlige tilbud. Derved blev det, og han fik ingen
aarsag til at angre det. Han boede vinteren 1226—27 i den
saakaldte Haakonsgaard og lod det fornødne til vinteropholdet
hente fra Tønsberg, ja endog fra Bergen. I Peder Claussøns
oversættelse af sagaen kaldes denne gaard Haakon Gris’s gaard ; er
det rigtig, har gaarden tilhørt Haakon Gris, en af
birkebeinernes høvdinger, der faldt i Oslo 1240.
Da ribbungerne havde sendt nogle fartøier til Marstrand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
