Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
289
hvor de dræbte nogle af Skule jarls folk, lod kong Haakon i to
dage hugge op isen fra Oslo til iskanten udenfor Slidrholmerne,
hvorefter skibene drog til Marstrand og erobrede kastellet der
i 1227.
Sommeren 1226 blev den egentlige stifter af ribbungernes
parti, Gudolv af Blakkestad, dræbt. Efter Sigurd Ribbungs død
skilte han sig fra flokken og drog hjem til sin . gaard
Blakkestad. Han var særdeles forhadt blandt bønderne for alle de
voldsgjerninger, han havde begaaet der i bygden, og han
efterstræbtes derhos af de kongelige sysselmænds folk, saa han
fristede en høist usikker tilværelse. Han maatte tilbringe den
meste tid i en kirke, som dengang stod i nærheden af gaarden,
Men ikke engang kirkefreden kunde beskytte ham mod
bøndernes had. Han havde i sin tid ladt en bonde ved navn Utrygg
grumt mishandle med slag og frataget ham en god hest; den
samme Utrygg satte sig nu tilligemed sine sønner Aasulv og
Gudleiv i spidsen for en hob folk, drog med dem til Blakkestad,
omringede kirken, satte stiger til væggen og brød taget op, saa
at de kom ind ovenfra og dræbte ham. Det heder, der var kun
liden sorg over hans død. Ikke mange aar derefter findes hele
Blakkestad i Oslo nonneklosters besiddelse. Maaske er
ættegaar-den inddraget under kronen som forbrudt ved Gudolvs
landsforræderi, og siden enten af kong Haakon eller en af de følgende
konger skjænket til Nonneklosteret.
Den ovenfor omtalte kirke ved Blakkestad er forlængst
ødelagt, men har vel nogen sammenhæng med sagnet om, at der
paa gaarden skulde have været et kloster.
Ribbungerne holdt sig samlede paa Mjøsen, og kongen lod i
1227 atter nogle skibe drage op i Vormen. Junker Knut lod
nogle skibe slæbe op fra Hellisfjord eller Idefjord til Vormen og
jagede folkene fra kongens skibe ned til Oslo. Kongen lod da
25 fartøier drage fra Oslo over til Øieren og senere opover
Vormen og Mjøsen. Da kongen kom tilbage til Oslo, flk han et
brev fra Knut og fra dennes moder, fru Kristina Nikolasdatter
og Eskil lagmand. De bad om, at han vilde tilstaa Knut leide,
forat han kunde indfinde sig hos ham, saasnart han var kommen
østpaa, men dette maatte holdes hemmelig, da det ellers kunde
frygtes at ribbungerne vilde dræbe Knut. Kongen skrev,
at hans frænde Knut skulde være velkommen, og reiste til
Konghelle, hvor han ventede paa Knut i 14 dage, men det hele var
kun list for at opholde kongen. Knut lod sine heste slæbe skibe
fra Venern over Eidskogen til Glommen og Vormen, men han
blev slagen ved Eidsvold.
Knut meddelte da, at han ønskede at slutte fuldkommen
fred og forlig med birkebeinerne. Kongen lod i den anledning
19 — Kristiania by. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
