- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
291

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BYENS FORTID.

291

Haakon Haakonssøn var vinteren 1234—35 i Oslo. Denne
vinter 1235 døde hans moder Inga efter en langvarig sygdom.
Hun blev sandsynligvis begravet ved St. Hallvards kirke, siden
hun døde i Oslo.

Vinteren 1237—38 var kong Haakon og Hertug Skule
sammen i Oslo. I julen holdt de hver sin husholdning, men
tilbragte sædvanlig aftenerne med hinanden. Om vaaren tiltraadte
hertugen en reise til Trondhjem. Ved afskeden skiltes de
nok-saa venlig, og de aftalte, at de næste sommer atter skulde
mødes i Bergen, «da de skjønte, at det altid var bedre mellem
dem, naar de var sammen».

Da hertug Skule havde ladt sig give kongenavn i Nidaros
i 1239. drog han sydover. Kongens mænd, Munan Biskopssøn og
Agmund Krøkedans, som var i Gudbrandsdalen, reiste til Oslo, da
hertugen nærmede sig, og sendte bud til Knut jarl, Arnljørn
Jonssøn og de øvrige lendermænd, der hver paa sin kant samlede
tropper og forenede sig med dem. Hertugen vandt den 6te marts
1240 ved Laake i Nannestad seier over birkebeinerne under Knut
jarl og Ambjørn Jonssøn. Nogle af birkebeinernes høvdinger,
navnlig Paal Gaas og Gjardar Styrssøn, flygtede til Oslo og søgte
fristed i Hovedøens kloster. Ikke længe efter rykkede hertugen
i spidsen for sin seierrige hær ind i byen og lod sig ogsaa her
tage til konge. Det var ellers ikke almindelig at holde
hyldnings-thing i Oslo, men han maatte dog lade det ske her, da han
ikke kunde komme til Tønsberg og holde Haugathing. Han
benyttede sig med mildhed af sin seier; han gav flygtningerne i
Hovedøklosteret grid. Han blev i to eller tre ugers tid i Oslo
for at drage forsterkninger til sig ; det berettes, at mange
birkebeinere gik ham tilhaande. Derpaa rykkede han straks før
palmesøndag (8de april 1240) .mod Asbjørn Jonssøns borg Valdisholm,
det er Vallandsø i Glommen, ved gaarden Lindhol i Eidsberg i
Smaalenene. Da borgen havde overgivet sig, drog han tilbage
til Oslo, hvor han kom endnu før paaske, «og tykkedes det da
folk, som om ingen kunde staa imod ham».

Kong Haakon seilede i den usædvanlig korte tid af fem
dage, fra mandag morgen til fredag aften 30te april 1240, den
lange vei fra Grøningasund eller Bukken i Bergensleden til
Nesodden. Men det var ogsaa nødvendigt, hvis han skulde komme
uforvarende over Skules folk, varlelgerne, og forhindre deres
paa-tænkte tog til Tønsberg. Med den samlede flaade seilede han
under stedse aftagende vind videre, og da de i mørkningen kom
til Sigvaldesteinene {Steilene), blev det ganske stille. De tog da
aarerne fat og roede ind til Nesodden, hvor de blev liggende
om natten.

Allerede om aftenen havde kongen en sammenkomst med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0301.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free