Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
KRISTIANIA BY.
troppehøvdingerne for at aftale angrebsplanen. Man var ikke
vis paa, om varbelgerne endnu var i byen. Kongen sendte
folk ind til Hovedøen for at speide. Hans plan var at
angribe byen fra to kanter og selv at foretage et
hovedangreb, medens fienden saa længe som muligt skulde være i den
tro, at de kun havde med Knut jarl og lendermændene at
bestille. Derfor vilde han med den største del af hæren gaa iland
ved Ekebergstøen søndenfor Trælaberg, medens det endnu var
mørkt, og derfra trænge ind i byen. Knut jarl, Simon Kyr og
Erik Stilk skulde derimod først ro ind under Hovedøen og
blive liggende der, indtil det lysnede; naar de da saa kongen
dreie ned ad bjerget mod byen, skulde de paa en gang ganske
aabenlyst og hver paa sin bestemte plads ro ind til byen og
lægge til ved bryggerne for at tiltrække sig varbelgernes
opmærksomhed og beskjæftige dem. Derhos skulde Gunnbjøm
Bonde, Peter Paalssøn og de øvrige sysselmænd nord for Stad
ro ind vest for Hovedøen, lægge til ved Gyljande (Piperviken) og
gaa østover op til Frysjubroen for at besætte den og af skjære
varbelgerne veien paa den kant. Af dette sidste blev der dog
intet; thi da kongen syntes, at det varede længere, end han havde
ventet, før de udsendte speidere kom igjen, gik han selv i en
liden baad og vilde lade sig ro ind til Hovedøen, men da han
kom midt paa fjorden, blev der saadan taage, at man neppe
kunde se fra stavn til stavn, saa at han matte vende tilbage ~r
imidlertid havde speiderne omfaret ham og kom tilbage uden at
have seet noget til ham, hvorover der blev megen uro og
forvirring, under hvilken den paatænkte ekspedition til Gyljande
gik overstyr. Kongen derimod blev sin bestemmelse tro. Før
han brød op, lod han sin søn kong Haakon den unge bringe
ombord paa den hurtigst seilende skute i flaaden, under opsigt
af sin kapellan Viljam Bote og flere andre paalidelige mænd,
og paalagde dem, med to andre skuter til dækning, at ro vest
for Hovedøen, holde sig der saa skjult som mulig og sætte en
mand til udkig oppe paa høiden for at holde øie med, hvad der
foregik i byen; viste det sig, at det gik kongens folk daarlig,
skulde de øieblikkelig reise ud af fjorden og lige til Bergen
uden at stole paa vikværingerne. Han talte, siges der, mange
vakre ord for den unge konge, inden han forlod ham. Derpaa
roede han over til Ekebergstøen og gik iland, som der var
aftalt, vistnok omtrent ved Kongshavn. Førend han flk byen
isigte, lod han gjøre holdt og talte paa sin farfader Sverres vis
til sine mænd, idet han opregnede hertug Skules misgjerninger.
Derpaa rykkede han frem om Ekeberg, da det begyndte at
lysne. Alt var tyst og stille dernede, saa kong Haakon begyndte
at blive bange for, at varbelgerne havde faaet nys om hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
