Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
295
fulgte nu de vårhelger, som flygtede op øst for kirkegaarden;
der faldt flere af varbelgerne, nemlig en vis Øistein Sundramm,
men kun en birkebeiner, skjønt mange blev saarede. Kongen
søgte at trænge opover geilerne eller den smale vei, der førte
over til Korsbrødregaarden ved den anden gate. Her stødte ban
først paa en afdeling varbelger under Grim paa Sande og flk
atter en haard dyst at bestaa, da varbelgerne skjød og kastede
stene paa ham, dels fra kirkegaarden, dels fra husene og nogle
smedjer, som stod der. Der faldt ved denne leilighed en anseet
birkebeiner Bjarne Hest, og mange blev saarede. Da kongen
endelig havde arbeidet sig gjennem geilerne og kom frem
lige-ovenfor korsbrødrenes gaarde, saa han hertugen selv holde
tilhest lige foran sig, omringet af en talrig skare. Haakons
stilling var farlig; thi han havde endnu kun 20 mand om sit
mærke, og hertugen stod ovenfor med mange folk, medens
kirkegaardsporten bag ham var fuldt besat af varbelger; derhos stod
han og hans faa folk i en sumpet fordybning, medens
varbelgerne stod oppe paa broen og gaten. Men fienden benyttede sig
ikke af leiligheden. Uden at ændse faren, bød kongen sine
mænd at angribe porten, medens han selv med mærket vendte
sig mod hertugen. Denne befalede vel sine folk at rykke frem.
Men Sone Sik, der stod ved siden af ham, indvendte: «Her
kommer jo kong Haakons eget mærke, og han selv er med!»
«Det er det samme,» svarede hertugen, «fremad!» og gav sin
hest af sporerne. Da greb Sone fat i tømmerne og holdt hesten
tilbage. Birkebeinerne kastede nu nogle spyd efter hertugen, og
disse fløi tæt forbi ham, dog uden at træffe. Hertugen gav sig da
paa flugt med alle dem, der var hos ham. Imidlertid var der kommet
flere folk til kongen, og han befalede nu Thorstein Heimnes at
sætte efter hertugen med mærket og størstedelen af det
tilstedeværende mandskab. Selv blev han tilbage, da han ikke vilde
forlade kirkegaardsporten, før den var indtaget, saa at man ikke
behøvede at frygte for et angreb bagfra. Varbelgerne havde
imidlertid slaaet porten i laas, da de ikke længer kunde modstaa
anfaldet. Kongen, hvis skare forsterkedes, først med Gunnar
kongsfrændes, siden med Gaut Jonssøns trop, satte nogle til at
angribe porten, medens han lod bueskyttere gaa op paa tagene
paa de nærmeste huse for at drive dem bort, der bar vaaben
paa birkebeinerne. Samtidig kjæmpedes der ligesaa heftig paa
nord- og vestsiden af kirkegaarden. Knut jarl og
lendermæn-dene, der stevnede op fra bryggerne, mødte ved mundingen af
Vestrestræde Olav af Vigdeild med hans skare, og her fik
birkebeinerne en haard dyst at bestaa, da en mængde varbelger
havde besat det høie til bispegaarden hørende kastel; det var
ved en gang forbundet med Hallvardskirkens loft; fra kastellet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
