Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
KRISTIANIA BY.
værende hovedgaard paa Vaalerengen. Dette var en gammel
gaard, som laa netop der, hvor man skulde vente at finde
sagaens Osyn, paa Vaalerengens nuværende plads. Da s og l ikke
sjelden forveksles i gamle haandskrifter, er feilen nok forklarlig.
Kongen fandt det ikke raadeligt at tage den af Thorstein
foreslaaede vei, men fortsatte marschen ned til Gjeitebroen. Han
kom netop i rette tid til at hindre hertugens folk i at kaste
broen helt af. Da birkebeinerne nærmede sig, tog de flugten,
skjønt der endnu kun laa to hovedbjelker tilbage, som 10 mand
kunde have forsvaret mod en hel hær. Disse to bjelker var
imidlertid farbare, naar man gik en for en. Kongen lod 11 mand
gaa først, derpaa fulgte Thorstein Heimnes med mærket. Siden
gik de andre over. De stod’ da mellem Ørestrædet og
Nikolaikirken. Da kongen kom over, var der endnu ikke flere folk,
end at de fyldte bredden af gaten. Kongen fandt det dumdristigt
at gaa videre, før alle var komne over broen. Det varede ikke
saa længe, før de kom sig over broen, og nu stevnede de opad
gaten forbi Nikolai kirke i fylket orden. De havde ikke gaaet
langt, før kongens ældste og nu saagodtsom voksne søn Sigurd
kom med en skare og forenede sig med ham. Han havde reist
nat og dag for at indhente kongen, som blev meget glad over
hans komme. Derpaa gik de opad gaten, hvor Arne Ruva stod
med hertugens mærke og en mængde folk udenfor Asbjørn Kops
gaard og havde besat gaten paa sydsiden af kirkegaarden; en
del af varbelgerne stod ogsaa inde paa kirkegaarden. Før
fylkingerne tørnede sammen, befalede kongen lursvenden at
blæse. Han blæste to gange, men ikke meget sterkt. Da sagde
kongen : «Du din bikkjehvalp blæste bedre i vinter paa Bergens
brygger for penge!» Siden blæste han meget bedA. Kongen
lod mærket rykke frem og gik selv blandt de forreste. Fra begge
sider blev der skudt, og de varbelger, som stod paa
kirkegaarden, underholdt en heftig stenkastning paa birkebeinerne. De
andre, der stod udenfor, veg straks, da kongens mærke nærmede
sig, og flygtede dels ind paa kirkegaarden, dels opover gaten øst
for den. Men desto tættere blev stenregnen fra kirkegaarden.
Den største masse af varbelgerne stod nu indenfor
kirkegaards-muren med Arne Ruva, Viljalm af Torge, Alv af Leivastad
og maaske flere høvdinger mellem sig. Birkebeinerne forsøgte
at storme ind under anførsel af Ivar Dyre, Ivar Holm og
Thor-laug Bose; men da der var sten nok at tage til indenfor, kastede
og skjød varbelgerne saa heftig paa dem, at de efter en haard
kamp maatte vige. Alv af Leivastad forstod, at de sent eller
tidlig vilde blive indestængt og søgte derfor at komme ud af
porten og ned til elven, men flere satte efter ham, og han blev
efter et tappert forsvar fældet nede i elven. Kong Haakon for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
