Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
KRISTIANIA BY.
1290, gav han sin gjæst Andres Sigurdssøn Kyrning en tomt
øster paa løkkerne nordenfor sine teglhuse. Ved brev, dateret
Oslo 10de april 1298, gav han Aamunde Slupp for lang og tro
tjeneste en tomt nord ved lien, mellem kongsgaarden og
bager-gaarden. 1 Her byggedes gaarden Sluppen.
Paa løkkerne (å Lykkjum) nord og syd for byen, hinsides
broen og opover mod Ekebergaasen reiste der sig da i
1290-aarene en ny bydel paa tomter, som hertugen delte ud til sine
mænd. Flere af de første mænd i landet som hr. Assur Jonssøn,
den senere drottsete, fik tomter og byggede gaarde her. Haakon
Magnussøn vilde, at stormændene skulde have sine gaarde i Oslo,
som de havde i Bergen. Hr. Assurs gaard laa oppe under
Ekeberg (upp med Eika bærk). Men inde i byen laa der ogsaa endel
gaarde, som maa have tilhørt og faaet navn efter stormænd, bl. a.
Saksegaard ved Østrestræde, som maa være opkaldt efter Sakse,
fader til Agmund Saksessøn, lagmand paa Oplandene, og til hr.
Ulv Saksessøn, som spillede en rolle under Magnus Eirikssøn.
Saksegaard er vel ogsaa bygget i disse aar; men dette er ikke
sikkert.
Haakon anlagde som hertug et teglverk paa løkkerne øst
for elven, ind under Ekeberg, saa paa denne tid synes man at
have begyndt at bygge af teglsten i Oslo.
Haakons vigtigste byggearbeide ved Oslo var anlægget af
borgen Akershus. Man ved ikke nøiagtig tiden, naar denne
borg grundlagdes, men den er vistnok bygget omkring 1300.
Man har tidligere antaget, at dette Haakons anlæg var
ubetydeligt, men de senere arkæologiske undersøgelser af murene
synes at vise, at det var et stort anlæg (se ovenfor pag. 60).
Undertiden er fæstningen kaldt Akersborg.
Sidst i 1303 døde biskop Eivind i Oslo, og i hans sted
valgtes Helge, korsbroder i Oslo og præst til Korskirken.
Erkebiskop Jørund holdt i 1306 et provincialkoncilium i Oslo,
hvor alle norske lydbiskoper var tilstede. De paa dette møde
vedtagne statuter af Ilte juli 1306 vedkommer fornemmelig
klostertugten, og da de norske klostre led ved munkenes
uvidenhed og mangel paa lærdom, bestemtes, at vedkommende biskop
af hvert kloster skulde vælge duelige subjekter til at skikkes
udenlands og studere paa klosterets bekostning.
Paa et høvdingemøte i Oslo i september 1302 blev
arvefølgeloven forandret. Haakon V havde kun en egtefødt datter,
Ingeborg, født 1301, og af hensyn til dette bestemtes, at
egtefødt datters egtefødte søn skulde rykke nærmere op i arvetallet..
Den vigtige akt, der udfærdigedes derom, er dateret Oslo den
16de september 1302. Bestemmelserne, heder det her, blev
tagne med raad og samtykke af erkebiskop Jørund, biskop Arne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
