Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
303
tomter, saaledes at deres gaard grændsede umiddelbart op til
og kom til at staa i den nøieste forbindelse med kongsgaarden.
Han skjænkede dem ligeledes nogle tomter, som han før havde
givet br. Bjarne (formodentlig hr. Bjarne Lodinssøn) og hr. Sæbjørn
Helgessøn, men som var faldne til kronen, fordi de ikke havde
bebygget dem inden den rette frist. Endvidere overdrog kongen
dem en mølle med tilhørende løkke, samt nogle sjøboder. Han
indrømmede dem andre overordentlige begunstigelser, der endog
synes at have overgaaet, hvad der hidtil var blevet
kapelgeistlig-heden ved Apostelkirken i Bergen til del. Dette stod i
forbindelse med mere omfattende planer til at stifte en egen kongelig
kapelgeistlighed over hele riget.
Haakon V udgav den 31te august 1314 i Oslo et brev,
hvorved han bestemte, at den, som kongen beskikkede til
formand for Mariakirken i Oslo, herefter tillige skulde være kronens
kansler med al den hæder, der havde ligget til kanslerembedet fra
gammel og ny tid, og at han til indtægt for sit arbeide som
kansler skulde være forlenet med hele Nesodden, paa «amme
vilkaar, som han allerede i egenskab af provst havde begge
skibrederne paa Follo. Leiligheden, hvorved denne bestemmelse
blev given, synes at have været Ivar Olavssøns tiltrædelse til
kanslerembedet; han blev kansler i 1314, formodentlig e^ter
kansler Aakes død. Provsten ved Mariakirken var kansler helt
til reformationen.
Under Haakon V blev det kongelige kapel, Mariakirken i
Oslo, det vigtigste centrum for den verdslige dannelse, og her
skabes et oldnorsk rigsmaal, hvis bedste skribent var klerken
Ivar Audunssøn (1306—1335). Men det samme sprog skreves
ogsaa af klerkerne Paal Styrkssøn (1328—1340), Haldor
Ogmunds-søn (1338—1339) og Helge Ivarssøn (1342), som vistnok var skriver
i Arne Aslakssøns kancelli. Traditionerne fra denne periode virkede
endnu udover i den næste (1350—1400), men alt da forekommer
norske kongebreve paa svensk og dansk.
Haakon Magnussøn arbeidede paa at gjøre Oslo til den første
by i landet, og det syntes, at det skulde lykkes, indtil tyskernes
erobring af norsk haandverk, skibsfart og handel standsede al
fremgang i landet.
De foranstaltninger Haakon, allerede som hertug traf i Oslo,
viser, at han agtede at gjøre Oslo til sin egentlige residens, om
han blev konge.
Han uddelte tomter til bebyggelse til,flere af sine hofmænd.
Ved brev, udstedt i Oslo den 22de mai 1289, skjænkede hertugen
sin gjæst Vidar saavel som Ragnhild, Thoralvs kone, en tomt
nord ved lien, næst nedenfor Brandsgaarden. Her opførtes den
saakaldte Vidarsgaard. Ved brev, dateret Tønsberg 27de mai
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
