- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
308

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

308

KRISTIANIA BY.

sigten med deres tog saaledes, naar alt kommer til alt, opnaaedes.
Den svenske forfatter siger rigtignok, at det kun var sygdommen,
der bragte Erik til at drage hjem; den var visselig en
medvirkende aarsag, men man maa antage, at hvis man havde ladet
ham ganske uforstyrret i Oslo, vilde han nok være blevet der
længere, indtil fæstningen var indtaget. Han tiltraadte
tilbagetoget, dog med alle fangerne, og brandskattede og herjede landet,
hvor han kom. «Saaledes skiltes de ved nordmændene,» siger
rimkrøniken, «at jeg tror de mindes det endnu». Nøiagtig ved
man ikke tiden, da hertugen forlod Oslo; det kan dog ikke have
været efter udgangen af januar 1309.

I august 1309 kom kong Haakon til Oslo, og her blev nu jomfru
Ingeborgs trolovelse med junker Magnus høitidelig sluttet ved
ringveksling og den sædvanlige formular i Mariakirken i overvær af
dronning Eufemia, biskop Helge, biskop Ingjald, Erik Valdemarssøn
af Sverige, hr. Bjarne Erlingsson, hr. Jon Ivarssøn, Aake kansler,
hr. Snare Aslakssøn, hr. Hafthor Jonssøn, hr. Assur Jonssøn,
samt flere herrer. Dronning Eufemia skal have græmmet sig
meget over at maatte opgive haabet om at se den høitelskede
hertug Erik som sin svigersøn. Lige til det sidste synes hun at
have haabet paa en forandring. Endnu om vaaren 1308 synes
hun lige saavel som hertugen at have glædet sig ved tanken om
et nær forestaaende bryllup. Siden, da den aabenbare krig
begyndte, maa hun vel allerede have ladt det meste haab fare,
men ganske opgivet det havde hun vel neppe, førend hun her
selv nødtes til at overvære datterens høitidelige trolovelse med
hertug Eriks niaarige brodersøn Magnus.

Da hertugerne Erik og Valdemar i 1310 gjorde et nyt
indfald i Norge, udbød Haakon V leding fra Oslo for at undsætte
Ragnhildarholm ved Konghelle. Men det mislykkedes. Der
indlededes underhandlinger. Hertug Erik fandt det fordelagtig
at nærme sig Norge og atter spekulere paa tronfølgen. Han
begav sig i egen person til Oslo for her at underhandle med
kong Haakon. For dronning Eufemia var dette et glædeligt
gjensyn, og for saa vidt hun udøvede nogen indflydelse paa kong
Haakon, havde hun vist anvendt denne i den videste udstrækning
for at stemme ham venlig mod hertugen.

Det var i de første dage af marts maaned 1310, at hertug
Erik indfandt sig i Oslo, og forhandlingerne mellem ham og
kongen førte til en foreløbig fred eller stilstand paa mærkelige
betingelser.

Hertugerne skulde overdrage til kongen slottene Vardberg og
Hunehals samt landet Halland, fremdeles Konghelle slot med
den halve Elvesyssel.

Kong Haakon lovede inden tre aar fra 1ste mai at give

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free