Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
KRISTIANIA BY.
Dronning Margrete gjæstede efter 1392 kun Norge et par
gange, nemlig i 1409 og i 1410; det sidste aar var hun i Oslo.
Hun døde i 1412.
Erik af Pommern var som barn i Norge, da han blev hyldet
paa Ørething, men siden kom han i sin lange regjeringstid kun
en gang hid, nemlig i vinteren 1404—05. Det vides, at han
8de marts 1405 opholdt sig paa Akershus, da han udstedte et
brev derfra.
Paa Akershus var, da Erik af Pommern i 1405 kom did,
hr. Amund Berdorssøn befalingsmand, og i den instruktion, som
dronning Margrete gav Erik, anførte hun bl. a., at «paa Akershus
er et fadebur og derndi ligger gamle kongebreve, regnskaber og
registre om kongens jorder og andre stykker». Erik skulde selv
«annamme huset» (o: fæstningen) af hr. Amund og der ikke
glemme at afkræve ham fadeburet. Hr. Endrid Erlandssøn af
Losna (i Sogn) var befalingsmand i 1408 og indehaver af
fæstningen og det dermed forbundne store len.
Hr. Endrid Erlandssøn beholdt ikke Akershus ret længe.
Blandt hans eftermænd i Eriks tid var svensken hr. Jons
Svarte-Skåning, almindelig kaldet hr. Svarte-Jöns, som i 1431 eller før
havde modtaget forleningen. I den tid han med sin svenske
frue, Ingeborg Nilsdatter (Nat og Dag) var paa slottet, gjorde en
adelsmand af Bolternes slægt, Amund Sigurdssøn, i 1436 opstand
imod kong Erik.
Der var misfornøielse med, at de største og vigtigste len
paa Østlandet var i udlændinges vold. I 1424 var en tysker
Tydeke Rust foged paa Akershus; fra omtrent 1430 havde,
som nævnt, hr. Svarte-Jöns Akershus og Oslosyssel med Skiens
syssel, og paa Oslo bispestol sad siden ca. 1420 den danske biskop
Jens, der tillige var rigskansler. Han befordrede hyppig danske
mænd til præster og andre geistlige embeder. Fra 1434 til 1437
opholdt biskop Jens sig uafbrudt i Danmark eller Sverige, saa
kanslerembedet faktisk var ledigt.
Opstanden i Norge 1436 fremkaldtes særlig ved misforuøielsen
med de udenlandske (danske) fogder, og havde til maal at faa
en indenlandsk, national regjering istedetfor den mangel paa
styrelse, som var under Erik af Pommern.
Opstandens leder var Amund eller Ogmund Sigurdssøn Bolt, som
vistnok havde sit hjem i Vaaler i Borgesyssel. Reisningen, som
begyndte i udgangen af februar 1436, var fra først af udbredt
over flere sysler paa Østlandet i den hensigt at fordrive de
uden-laudske magthavere; den begyndte med en fremrykning mod Oslo,
hvor oprørerne satte sig i besiddelse af Oslo befæstede bispegaard.
Hr. Svarte-Jöns paa Akershus begyndte med advarsler og
sendte brev til Amund og almuen; men da advarsler ikke hjalp,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
