Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
323
greb han til vaaben og rykkede 16de april 1436 frem mod
bispegaarden. Her fulgte nu en kort kamp, men allerede samme dag
fandt oprørerne at burde kapitulere mod fri afmarsch. Oprørerne
og deres anførere fik løfte om tilgivelse, hvis de underkastede sig.
Hermed synes den egentlige feide i Norge at være tilende, og
senere var der ikke uroligheder med vaaben i hænde i 1436 ;
men partiet holdt fremdeles sammen, og almuen i Oslo
bispedømme krævede, at alle udenlandske fogder og magthavere skulde
fjernes.
Rigsraader og andre adelsmænd holdt da et møde paa Jersø
udenfor Tønsberg i juni 1436 og stevnet did ogsaa Amund
Sigurdpsøn, som mødte med 26 tilhængere. Her kom 23de juni
1436 et forlig istand. Oprørerne modtog tilbud om at indkalde
rigsraader og 6 lagmænd til -et almindeligt møde i Oslo, men
stillede den fordring, som rigsraaderne godkjendte, at alle danske
og udenlandske magthavere skulde udvises af landet inden
29de juli.
Hvorvidt hint møde i Oslo i 1436 blev holdt, er tvilsomt;
men erkebiskop Aslak med biskop Audun, hr. Svarte-Jöns og
lagmanden Simon Bjørnssøn udskrev et almindeligt møde i Oslo til
midten af februar 1437; hertil indkaldtes medlemmer af rigsraadet,
nogle adelsmænd, 5 lagmænd samt repræsentanter for almuen
baade fra Oslo stift og fra andre bispedømmer. Paa oprørernes
vegne mødte 24 bønder fra alle dele af Oslo bispedømme, hvilke
havde fuldmagt fra «menige almue over alt Oslo bispedømme».
Paa dette rigsmøde istandbragtes under erkebiskopens og
rigs-raadernes mægling fred og forsoning 18de februar 1437.
Almuens og oprørernes krav bifaldtes af rigsraadet. Kongen
skulde ikke ansætte udenlandske magthavere, «thi de er nu af
os og hele almuen udviste paa alle vore thing i Norge». Kongen
skulde udnævne en drotsete og «lade indseglet komme tilbage
til riget», det vil sige udnævne en indenlandsk kansler. Kongen
skulde afskaffe de ulovlige, tunge skatter, som fogder havde lagt
paa almuen i Viken (o: Bohuslen).
Sommeren 1438 kom der nye uroligheder, navnlig vestenfor
Kristianiafjorden. Bevægelsen begyndte da i de vestlige
præstegjeld i Øvre Telemarken, og til dem sluttede sig bønderne i Nedre
Telemarken og Bamle; dens leder Halvard Graatop synes at stamme
fra Drangedal. Om oprørshoben vides kun, at den forsøgte at
trænge frem til Oslo og paa veien plyndrede «baade kirker og
almue» og navnlig Brunla Gaard, som tilhørte Olav Buks moder
Sigrid. Samtidig negtede almuen i Asker og Bærum at betale
sin skat til kongens fogder og sluttede sig til Halvard, da han
naaede frem henimod Oslo. De forsøgte at indtage byen, men
blev slaaede tilbage af hr. Svarte-Jöns, som netop havde faaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
