- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
340

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

340

KRISTIANIA BY.

handlinger. Men Kristofer Trondssøn har neppe glemt ørefiken.

Da Vincents Lunge blev dræbt i Trondhjem 3dje januar 1536,
stod Kristofer Trondssøn i spidsen for de folk, der trængte ind
i de søndenfjeldske herrers bolig og udførte drabet.

Da erkebiskop Olav Engelbrektssøn i januar 1536 havde
sprængt det norske rigsraad, af hvis medlemmer han havde
ladt to dræbe og tre fængsle, gjorde han et fortvilet forsøg
paa fra Trondhjem at bemægtige sig hovedfæstningerne
Bergen-hus og Akershus, hvilket mislykkedes. Mod Akershus havde han
sendt en af sine tjenere, en ringere adelsmand Einar Tjeld, over
fjeldet med en utilstrækkelig styrke. Denne udrettede derfor
intet. Nogle træfninger fandt sted. Ved den senere med Tøien
forenede gaard Kjølberg havde Einar leiret sig, og her forefaldt
et sammenstød.

Oslos gamle franciskanerkloster med sit gods blev. i 1538
overdraget byens borgere for at blive et hospital. Til dette
henlagdes endvidere, hvad der havde tilhørt et ældre hospital der i
byen og et i Tønsberg, hvortil efterhaanden ogsaa kom endel
andet gods. Hospitalet blev paa denne maade en rig stiftelse.
Dets bygning blev brændt i 1567 under syvaarskrigen. 1 1580
blev der givet befaling til at gjenopføre den, hvorefter rimeligvis
dette hospital fik sin nuværende massive bygning af graasten.

Nonnesetr gods i Oslo blev en særskilt forlening, fra 1605
fast tjenestelen for kanslerne. Hovedø klosters gods blev lagt
umiddelbart under Akershus.

I 1537 blev Akershus slot overdraget en ringere adelsmand
Peder Hanssøn Litle eller Basse. Han var meget ivrig i at forbedre
slottet. I en gammel beskrivelse over Akershus, forfattet ikke ret
længe efter hans død, heder det, at Peder Hanssøn lod tage de bedste
huse paa Hovedøen, klosterets bygninger, og han lod kamrene, som
af slotsfolkene kaldtes Øvre og Nedre Romerike, gjøre færdig. De
kaldtes saa, fordi de opførtes ved pligtarbeide af kronens
landbønder i disse to fogderier. Den gamle borgstue lod Peder
Hanssøn istandsætte paany 1548, saa der fandtes ikke paa noget
kongeligt hus i Norge en skjønnere borgstue. Han lod bryde og
bygge to kjældere under den store sal og bygge skrivestue
ovenover; og han lod gjøre færdig Jomfrugaarden med mure o. s. v.

Peder Hanssøn Litle, der var gift med fru Inger af Østraats
datter Ingeborg, var lensherre paa Akershus indtil sin død 1551.
Han døde, heder det, i «den grønne stue».

Sommeren 1539 opholdt Geble Pederssøn af Bergen sig i
Oslo, hvor han med de kongelige kommissarier hr. Truid Ulfstand
og hr. Klaus Bilde forhandlede om antagelse af den saakaldte
kristelige ordinans, et af danske og slesvigske geistlige forfattet
og af Luther gjennemseet dokument, ved hvilket den lutherske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free