Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
341
lære endelig skulde indføres. Det gjaldt her stifterne Oslo og
Hamar. Geble skrev til kongen, at kannikerne i Oslo og Hamar
samt geistligheden med borgermestre, raad og borgere havde
vedtaget ordinansen; men der var ikke nogen til at overtage
embedet som superintendent i de nu forenede Oslo og Hamar
bispedømmer. Derfor, siger han, anmodede baade lærde og ulærde
kongen om at skikke dem en lærd mand til superintendent, «at
de maatte komme til Evangelii rette forstand». Om høsten 1541
kom da Hans Reff, som fra 1537 havde opholdt sig i Danmark, til
Oslo som den første lutherske superintendent i Oslo. Hans Reff,
der før havde været katholsk biskop, havde paa sine gamle dage
skiftet tro. Han tog sig dog med iver af ordningen af de
kirkelige institutioner. Men det lader til, at kongen nærede mistanke
til ham, og paalagde Peder Hanssøn at have vaagent øie med, at
han ikke gav sig af med at bygge hemmelige befæstninger i den
gamle bispegaard.
Hans Reff viste, da han var bleven luthersk superintendent,
omhu for skolevæsenet. Han bestræbte sig for at faa istand en
latinskole til uddannelse af præster og fik til dette brug overladt
Oslo dominikanerkloster eller den nuværende bispegaard. Medens
<3ette blev indredet, holdtes den katholske domskole igang til
uddannelse af sognepræster. Hans RefiEs skole blev allerede tidlig
en betydningsfuld institution, der var forsynet med «1 lærd
skolemester» (rektor), 1 dygtig «theologus» som lektor eller
religionslærer samt 2 eller flere «hørere». Disciplene — 12 å
16 i tallet — skulde efter hans plan underholdes dels af kirken,
der i dette øiemed skulde beholde sine kanonikater og præbender,
dels af slottet, hvor de skulde nyde sin underholdning in natura.
Ved siden af sin skolegang havde disse «degne», som de kaldtes,
at besørge den daglige korsang i byens domkirke.
Der var dog længe kun faa oplærte lutherske præster, og
mange af de første geistlige ved den lutherske kirke var tidligere
munke eller katholske præster. Gudstjenesten foregik og ofte
efter halv katholsk skik. Selv i Oslo holdtes der endnu i 1542
gudstjeneste paa katholsk vis.
Oslo var ved reformationstiden en høist ubetydelig by.
Endog rostockernes handel var ophørt, skjønt de den 14de
september 1524 havde faaet sine privilegier fornyet.
Allerede 1548 var Kristian III’s søn, senere Fredrik II, hyldet
i Oslo som sin fars eftermand, og i denne anledning havde Fredrik II
allerede om høsten 1547 paalagt en gjengjærd, madskat. Det var
ikke lidet mad, som antoges nødvendig ved denne leilighed. Over
samtlige søndenfjeldske len skulde de bosiddende bønder lægges
i lægder, hvert paa ti mand, som tilsammen skulde levere: 1 fed
okse, 1 fjerding smør, 10 sider flesk, 10 faar, 10 gjæs, 20 høns,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
