Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
KAISTIARIA BY.
1 tønde mel og 2 tønder malt. Det er dog ikke rimeligt, at alt
dette er kommet ind. I de nordenfjeldske len skulde der af
hvert timandslægd leveres et tilsvarende kvantum af fisk, smør,
huder og skind, hvilket alt først skulde opsamles i Bergen og
derfra sendes til Oslo.
Med hyldningen fulgte ogsaa afholdelsen af en herredag, fra
hvilken der foreligger en almindelig reces og en række
bekræftelser af enkelte kjøbstæders eller landsdeles privilegier.
Ved Kristian III’s død i 1559 var hans søn Fredrik IF s
kongedømme godkjendt af alle.
Kristian Munk, Mogens Gyldenstjernes svigersøn, var
befalingsmand paa Akershus 1556—1572. I hans tid udholdt Akershus
sin mærkelige beleiring under syvaarskrigen 1563—1570. Erik
XIV af Sverige troede, at nordmændene vilde falde fra den danske
konge, saasnart en svensk hær viste sig, og han lod Johan
Sigges-son gjøre indfald i 1567.
Johan Siggesson brød den 7de februar op fra Dalarne og
drog med 2 faner ryttere og 2 000 mand til Hedemarken.
Hamars befæstede taarn overgav sig. Derpaa fortsattes marschen
til Akershus, uden at de stødte paa synderlig modstand.
Skjønt Kristian Munk kun havde en ringe styrke, forberedte
han sig modig paa, hvad der forestod, og tog sine forholdsregler.
Han lod 15de og 16de februar 1567 sætte ild paa Oslo, af hvilken
den største del brændte op. Byens borgere hjalp selv med at
sætte ild paa sine huse, forat ikke disse nu under vinteren skulde
give beleirerne ly. Svenskerne kom 18de februar 1567 og søgte
at finde sig hus i de gjenstaaende ruiner.
Byens rigere familier flygtede dels til Danmark, dels til
Holland, dels til Vestlandet. Nogle dage senere stod Johan
Siggesson for Akershus. Da byen var brændt, slog han leir paa
vestsiden af Akerselven, Kristianias senere bymark. Et angreb
paa fæstningen 24de februar 1567 løb uheldig af, skjønt
Kristian Munk kun havde to fænniker fodfolk til sin raadighed.
Johan Siggesson skrev, at han intet kunde udrette, da han ikke
havde skyts, som han kunde lade brække muren med. Der vilde
behøves ti kanoner og seksten læster krudt.
Den 2den marts 1567 hævede Johan Siggesson beleiringen af
Akershus og drog tilbage til Hedemarken, hvor han oppebiede
forsterkninger fra Sverige. Den svenske rigsraad Tønies Olofsson
eller i-Lille Tønnes», som han kaldtes, der skulde angribe
Baa-hus, flk befaling til at drage til Akershus, hvor kong Erik XIV
havde besluttet at rette et hovedangreb. Tønies rykkede da
frem og stod den 21de marts 1567 med sin hær, der opgives
at have udgjort 3 faner ryttere og 10 fænniker fodfolk, 3 mil
fra Akershus. Mod denne fæstning løb han saa storm den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
