- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
355

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BYENS FORTID.

355

vel 3 meter dybt under gaten og langt under den da nedrevne
gamle bygnings grundmur. Bryggen strakte sig over den indre
•del af nr. 12 og syntes at fortsætte ind paa nabotomterne i
Kongens gate og Kirkegaten. Denne brygge, der havde sin
hovedretning i østsydøst, bestod af flere lag af grove tømmerstokke,
støttet paa endnu sværere pæle, der var nedrammet i blaaleren.
Lige ved bryggen i en dybde af l’/a å 2 meter laa et tykt lag
sagflis som efter en tømmerplads eller et skibsverft. Her var
saaledes rimeligvis en gammel strandlinje fra tiden før anlægget
af Kristiania. Det er ikke usandsynligt, at den gamle
kongs-gaard og senere ladegaard har ligget lidt ovenfor denne brygge.

Hvor klubbygningen «Det norske selskab», Akersgaten 18,
nu er, har der ligget en bygning i ældre tid, og det er fremsat
som en hypothese, at Akersnes hovedbygning har ligget her.

Ladegaarden Akersnes blev som gaard nedlagt i 1602 og
■endel af dens udhuse ført op til Store Aker, som nu kaldtes
«Aggers ladegaard». Da havde den nærmere omegn om Akershus
slot faaet sin bebyggelse, idet det fra 1593 blev tilladt de faste
arbeidere og arbeidsformænd ved den nye befæstning at bygge
sig huse nede paa Hovedtangen.

Byens udstrækning inden de grændser, som blev fastsat af
Kristian IV, var ikke stor. Arealet var ikke større end
Slotsparken i vore. dage og noget mindre end Akershus fæstnings
territorium. Mere end 4—5000 mennesker kunde den efter
datidens byggemaade ikke ventes at ville rumme.

Den nye kjøbstad, som Kristian IV stak ud paa den anden
side af Bjørviken i Akershus’s slotsmark, naaede ikke længere
■østover end til enden af Dronningens gade, lige ned for den
nuværende Vor Frelsers kirke. Mellem Oslo og den nye kjøbstads
enemerker laa Grønland paa østre og Vaterland paa vestre side
af Akerselven. Vilde nogen frem tillands fra det nye Kristiania
til det afbrændte Oslo, maatte han gaa op til broen over
Akerselven ved fossen og derfra bøie østover under Tøien langs veien
over Enerhaugen til Aakeberg. Det var bekvemmere at ro
tvers-over Bjørviken til Gamlebyen.

Paa vestsiden af Bjørviken stod dengang grunden mellem
Holmen (Akers verksted) og Engens gate under vand, og sjøen
gik ovenfor den nuværende Tordenskjolds plads og Sjøgatens
nordre rand.

Vandet strakte sig op imod Grønland og Leret og over den
store flade, som nn optages af kvartalerne nedenfor Dronningens,
<3unnerus og Karl XII’s gater.

Vandet var grundt ved stranden. Et stykke ud fra stranden
laa en liden holme, som senere kaldtes Skjæret og maaske er den
•ø som i Sverres saga kaldes Snælda (se pag. 31). Længere mod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0365.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free