Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
KRISTIANIA BY.
syd gjorde sjøen en bugt op til den nuværende Bankplads, saa
afstanden mellem Bjørviken og Piperviken var kortere end nu.
Hovedtangen var dengang en aaben, ubefæstet plads, i den
sydlige del sterkt kuperet med mange smaa fjeldknauser. Her
laa nogle faa militære arbeidsskure og boder samt 10—12 hytter,
tilhørende haandverkere og andre folk, som havde arbeide paa
Akershus, og tilvenstre ved stranden laa slotsbryggen og en
bedding, hvor der nogle aar i forveien var bygget galeier. Ude
paa pynten af tangen stod en galge. Her var det militære
rettersted.
Der hvor byens Stortorv nu er, var der en dam, hvor kjørene,,
som græssede paa slotsmarken, søgte hen for at drikke, og langs
fæstningens mure var der et par andre damme, der tjente som
voldgrave. Fra Akershus gik en vei i nordøstlig retning omtrent
efter den linje, som nu dannes af Kongens gate, op til den nævnte
dam (ved Torvet), hvor den delte sig i to, en som førte til Åkers
kirke og gaardene i Akers vestbygd, og en anden, som gik til
kongens sagmøller ved Akers bro (nu Grünerbroen) og videre
til Oslo.
Fæstningsveien op til dammen, det nuværende Stortorv, blev
af kongen lagt til grund for retningen af gåterne i den nye byr
og denne fik sin hovedindkjørsel ved veiens nordre ende, hvor
«Store Voldport» blev planlagt nær krydset af den nuværende
Kongens gate og Karl Johans gate. Selve dammen besluttedes
omdannet til en bred voldgrav, hvorover der skulde føres en br»
hen til voldporten.
Det var en ulempe, at Akerselven, hvorfra byen maatte faa
sin vandforsyning, laa saa fjernt, idet der var to kilometer op
til den fos, hvorfra en ledning til drikkevand og fyldning af
voldgravene kunde hentes.
Ved Frognerkilen var der ingen gaard, før man kom til
Skøien, og vistnok heller ingen alfarvei langs efter den linje,
hvor Drammensveien nu gaar. Strækningen fra Skillebæk til
Frognerelven hørte under gaarden Frogner. Strækningen langs
Frognerkilen mellem Drammensveien og sjøen brugtes langt ned
i tiden som fæhage. Paa Bygdø, hvis skog og jordvei blev drevet
sammen med slottets ladegaard, var der heller ikke gaarde. Midt
paa øen havde kong Kristian i 1603—04, som før berørt, bygget
sig et «jagthus» af tømmer i to etager, med svalgange udenfor,
og tillige anlagt en dyregaard, hvor han havde vildt gaaende.
Jagthuset, som senere kaldtes ladegaarden, var begyndelsen til
Bygdø kongsgaard.
Mod øst, indenfor Ekeberg, laa Oslos brandtomter, hvor
brandlidte mennesker dels var ifærd med at indrette sig et
nødtørftigt ly i kjeldere eller træskure, dels gik og rodede i gruset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
