Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
357
•efter sine tabte eiendele. Kun Oslo hospital, bispegaarden og
nogle faa andre bygninger samt endel hvælvede kjeldere var som
berørt sparet af ilden, der ogsaa havde herjet den gamle, anselige
domkirke. Af denne var dog saa meget af murene og hvælvet
i behold, at der endnu adskillige aar efter branden kunde foregaa
presteordination der, og først i anden halvdel af det 17de
aarhundrede var kirken med sine kongegrave en fuldstændig ruin,
hvis stene efterhaanden spredtes til alle kanter.
Paa Leret, lige ved Hovin- eller Klosterbækken, laa resterne
af det gamle Nonnekloster, som Kristian IV i 1603—04 lod
omdanne til et «gjethus» eller kanonstøberi. Længere inde i bugten,
ved Akerselvens udløb fandtes nogle hytter, hvor der boede
færgemænd og fiskere, og høiere oppe saaes Tøien med flere gaarde
i Akers østbygd. Akerselven var dengang en ganske anselig strøm,
omgivet af orekrat og grønne skrænter.
1 nærheden af Akers gamle kirke laa gaarden Store Aker, der
fra aarhundredets begyndelse var brugt som ladegaard under
Akershus, det vil sige, den tjente til avlsgaard for slottets
forsyning med landbrugsprodukter og til havnegang for de
«pligtheste», som bønderne maatte stille for at kjøre byggematerialer
til arbeidet paa fæstningen. Ogsaa nabogaarden Lille Aker
benyttedes til beite for slottets arbeidsheste. Denne laa omtrent
ved Underhaugsveien bag Homansbyen. Bisletbækken har
formodentlig dannet skillet mellem de to Akergaarde, og Lille Akers
marker har rimeligvis strakt sig nedover mod Piperviken og i
vest til Skillebækken, der var grændsen mod gaarden Frogner.
Store og Lille Aker laa begge udenfor den egentlige
slots-mark. Paa denne havde der indtil 1602 ligget en egen
avlsgaard, der antages at være en fortsættelse af den før nævnte
kongelige gaard Akersnes, som omtales i aaret 1300. Efter
opførelsen af Akershus nævnes den ikke som kongsgaard, men i
breve af 1487 nævnes den som slottets ladegaard.
I aaret 1629 blev Akergaardene af kongen udlagt til bymark
for Kristiania. Forbi disse gaarde og Akers kirke gik i gamle
dage alfarveien mellem Oslo og Bragernes. Den gik udenom og
nordenfor det nye byanlæg ad en linje, som nærmest kan
betegnes ved Møllerveien, Telthusgaten, Akersbakken, Dalsbergstien,
Underhaugsveien, Professor Dahls gate og videre over jorderne ved
Frogner og Skøien, en egte middelaldersvei, smal, bakket, bugtet
og sølet.
Ved aabent brev af 10de mai 1629 skjænkede Kristian IV
byen gaardene Store Aker, Sten, Lindern, Valle og Vøien til
bymark og græsgang.
Selve byen skulde være en fæstning med volde og grave,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
