Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
359
til dette sted, hvor de skulde bygge sig huse. Denne befaling
maatte dog kongen i 1636 tage tilbage.
For at hindre handel i Oslo gaves der gjentagne gange ordre
til at ødelægge byens gamle brygger.
Kongen lod bygge byens nye kirke og gav bidrag til
opførelsen af dens raadhus, og i 1636 oprettede han et gymnasium
i Kristiania, et slags høiere latinskole.
Der kom fremmede indflyttere til byen.
Den nye Hellig Trefoldigheds kirke, som laa der, hvor
Johanneskirken nu ligger, indviedes 1639. Taarnet med spir blev dog
færdig først flere aar efter. Kirkens udstyr med sølvkar,
messinglysekroner m. m. skal have været meget rigt. Endel af dem
findes nu i Vor Frelsers kirke.
Kristiania afløste det gamle Oslo, som fra denne dag af kun
var sædet for stiftets øverste geistlighed, skolen og hospitalet.
Denne indrømmelse blev tilbagekaldt, først i 1627 for domkapitlet
og presteskabet, og snart efter ogsaa for skolen. Indtil videre
skulde dog borgerne fremdeles sogne til Oslo kirke og lagthinget
fremdeles holdes i den gamle by; men bything og privilegier,
torvhandel og al næringsdrift skulde overføres til den nye by.
Byen fik en bygningsordning, hvorefter alle huse skulde være
en eller to etager høie, opførte af sten for de velstaaende og af
bindingsverk («paa dansk maner mellem stænger muret») for de
ubemidlede. De, som fik de bedste tomter til stenbygninger,
skulde hjælpe til ved opførelsen af ringere boliger for
haand-verkerne. En kort tid fik vistnok den fattigste befolkning lov
til at bygge af træ; men dette blev efter et par aars forløb
tilbagekaldt, og det blev endog befalet, at de opførte træhuse
skulde rives.
Den gamle by gik aldrig helt til grunde, men fortsatte
sammen med Grønland som en af Kristianias forstæder, indtil den
i sin helhed i aaret 1859 ved byens sterke udvidelse blev
inddraget i samme.
Den strækning, som ligger vestenfor Øvre Slotsgate, som
dengang kaldtes Raadhusgaten, og paa det nærmeste ogsaa den,
som ligger nordenfor Toldbodgaten, som dengang kaldtes
Vater-strædet, blev først bebygget henimod slutningen af det 17de
aarhundrede. Den egentlige by blev efter tidens leilighed godt
udstyret, men indenfor voldene reiste der sig forstæder, som var i
høi grad tarvelige. De bestod af simple skur og elendige rønner.
Ved en i 1661 afholdt taksationsforretning over byens og
forstædernes huse fandtes i Vaterland 168 huse, der tilsammen
værdsattes til 1310 rdlr., eller hvert hus i gjennemsnit til 8 rdlr.
De 64 huse, som fandtes i Piperviken, ansattes til 309 rdlr. eller
gjennemsnitlig til 5 rdlr. for hvert hus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
