Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360
KRISTIANIA BY.
Forstæderne husede tildels udskud af begge kjøn, som
ernærede sig ved betleri og rapseri og gjorde veiene usikre. Navnlig
i Vaterland drev indbyggerne ulovlig handel til skade for
borgerskabet, og i 1646 ansøgte derfor borgerskabet om, at Vaterland,
Pipervikeu og Grønland skulde afskaffes. Vistnok i den
anledning blev det besluttet, at de bedste mænd fra forstæderne skulde
flytte ind til Kristiania, og de andre skulde «reise tilbage did,
hvorfra de .var komne», hvorefter «deres kipper og huse skulde
ruineres». Dette bud blev dog ikke efterlevet. Ved et
andragende af 5te mai 1647, undertegnet af 45 «skatteborgere» i
Vaterland, lykkedes det forstædernes befolkning at faa hindret
dette, og befalingen kom ikke til udførelse. Men da disse
forstæder under fiendtlige anfald var en fare for byen og fæstningen,
lod statholder Nils Trolle dem svide af, da der i 1658 frygtedes
et fiendtlig indfald.
Flytningen af Oslo synes nærmest overflødig, da der er
overveiende sandsynlighed for, at byens tyngdepunkt i tidernes løb
maatte komme til at ligge der, hvor det nu blev lagt ved et
magtbud. Den kombination af kjøbstad og fæstning, som kongen
havde tænkt sig, maa kaldes et misgreb, da han og borgerskabet
ikke kunde hindre forstæderne i at kline sig op til byen og
vansire anlægget. De fordele, som man kunde have af det nye
anlæg, opveiedes af de ulemper, som om ikke ret lang tid
indfandt sig.
I 1627 blev bønderne paa kronens jordegods i byens omegn
paalagt at brolægge gåterne, men der hørtes ofte klagemaal over
gaternes udseende. Byen og fæstningen flk vand fra Akerselven,
. hvor der var indtag nær den nuværende Beyerbro; i en rende
lededes vandet over den nu saakaldte Schulzehaug, over
Fredens-borgveien og Akersgaten til Torvet, hvor kongen havde ladet
indrette en «vandkunst», og videre til fæstningen. Fra hovedrenden
fik borgerne mod afgift ledet vandet hjem i sine egne gaarde.
Der blev anlagt en kunstig havn, det saakaldte Revier eller
«Raveren», som clen kaldtes, der skulde strække sig opover til
Kongens gate; men denne havn blev aldrig færdig efter planen.
Paa skjæringen af Raadhusgaten og Øvre Slotsgate laa byens
ældste torv. Her blev byens raadhus opført i 1641, som senere
gik under navnet ^Tekniken*. Egen sognekirke fik byen i 1639
i Trefoldighedskirken, der som nævnt stod paa Johanneskirkens
tomt. Før den tid havde byens menighed benyttet dels
Hallvards-kirken i Oslo, dels Akers kirke som sognekirke.
Trefoldighedskirken, som blev indviet af Bergens biskop, Ludvig Munthe, var
en korskirke af sten, overhvælvet og med udbyggede kapeller.
Dens opførelse kostede omtrent 20 000 rigsdaler.
De forrige hustomter i Oslo blev tagne i besiddelse af kronen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
