Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362
KRISTIANIA BY.
byggere, af en pest, der skal have bortrevet 1300, efter en
beretning endog 3000 mennesker. Det sidste tal er utvilsomt en
overdrivelse.
I 1630 udkom der et reglement for begravelsen af de talrige
pestlig, med opfordring til almenheden til i denne sørgelige tid
fremfor alt at være flittige til at søge kirken baade om
bededagene og andre dage, en opfordring der nærmest maatte bidrage
til at udbrede pesten.
Gjentagne gange, som i 1641, 1643 og 1653 klagedes der
over, at prester, fogder og sorenskrivere handlede og drev
sagbrug, opkjøbte bøndernes varer og solgte dem i dyre domme til
borgerne.
Fremmede skippere «strippede op fra havnen til sagene,
mængden af tømmer at bespeide og derpaa gjorde skambud».
Udenlandske kræmmere søgte at tilrive sig handelen med de
varer, som kom fra udlandet.
I 1628 ankom til Kristiania 98 fremmede fartøier, tilsammen
drægtige 4585 læster, i hvilke der udførtes 10 530 tylvter planker,
182 sperrer o. s. v. I aaret 1629 begyndte skibsfarten den 14de
april, da det første skib kom, og det sidste kom 28de oktober.
I det hele kom i 1629 til byen 77 skibe (3066 læster),
som dog var ballastede paa to nær; samtlige indtog trælast.
Der udførtes i 1629 182 900 stykker (altsaa noget over 15 000
tylvter) planker, 694 favne ved, 172 tylvter bjelker o. s. v. Af
skibene var 2 fra Hamburg, 4 fra Rostock, 3 fra Bremen, 3 fra
Østfrisland, 32 fra Vestfrisland, 2 fra Frankrige, 11 fra England
og Skotland, men kun 2 fra Norge, deraf 1 fra Kristiania selv.
Det maa dog antages, at byen har eiet adskillig flere skibe.
De handelsmagnater, som holdt paa at blive mægtige i Oslo,
flyttede med byen til Kristiania, hvor de blev raadende paa de
øvrige kjøbmænds bekostning. Sin største magt naaede de i det
18de aarhundrede. Disse storkjøbmænd beherskede ved opkjøbere
markedet for landets produkter. Forskjellige af disse
kjøbmands-familier flk tildels en ikke ringe indflydelse paa stadens
anliggender.
Der opstod konkurrance mellem Kristiania og ladestederne
ved fjorden, navnlig med Bragernes og Son. Son var i det 16de
aarhundrede for trælasthandelens skyld sterkt besøgt, især af
hollændere, som paa sine sjøkarter kalder hele Kristianiafjorden
Zoon-Water. Son var et eget toldsted, som fra 1636 havde
egen toldbod.
Bragernes havde henimod udgangen af det 16de aarhundrede
trukket endel af trælasthandelen fra Kopervik over til sig. Dette
vakte misnøie hos borgerne i Oslo og hos bønderne i Eker og
Lier. Et kongebrev af 19de juni 1586 bestemte derfor, at denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
