Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
361
og under navn af «ladegaarden» henlagte under Akershus
fæstning. Gaardene Store Aker, Sten, Lindern, Valle og Vøien, som
byens borgere fik til beite for sine kreaturer, mistede de for en
stor del, idet de rigere og mægtigere borgere og embedsmænd
bemægtigede sig hver et særskilt stykke af bymarken, som de
lod indhegne. Dette var oprindelsen til de saakaldte løkker, der
var forenede med bygaardene. Der klagedes over denne selvtægt;
men regjeringen lod det blive, som det var, og nøiedes med at
paabyde en løkkeskat. J)et var først forbudt at bebygge løkkerne
med vaaningshuse; men heller ikke med dette forbud tog man
det saa nøie. Allerede \ 1640 fik borgermester Laurits Ruus
tilladelse til at opføre et vaaningshus paa den efter ham opkaldte
«Ruseløkke».
Kristiania fra anlægget til enevoldsmagtens indførelse.
Oslos privilegier vedblev at være gjældende for de overflyttede
borgere i Kristiania. I 1632 flk byen nye privilegier, der siden
gjentagne gange forbedredes og bekræftedes.
Den nye by maatte gjennem en lang række af uheld kjæmpe
for tilværelsen. Farsotter herjede, uheldige krige gjorde
handelsforbindelser vanskelige og paalagde øgede skattebyrder. I det
hele tog det omtrent hundrede aar, før byen naaede den samme
jevne og solide velstand, som der var i det gamle Oslo. Men
da var der ikke mange tilbage af de gamle osloboeres
efterkommere; de fleste af disse var forarmet, flyttet bort, eller de
var bukket under for de tunge byrder. I stedet var der kommet
nye slægtled især af fremmede indvandrere, der gav byen et
dansk-tysk præg.
Da byen flk de nye privilegier den 29de juli 1632, blev
trælasthandelen, som før næsten havde været fri for alle,
indskrænket til fordel for Kristiania borgerskab; al trælast hugget
indenfor Drøbak skulde tilbydes borgerne, og kun hvis disse ikke
vilde kjøbe, kunde bønderne lægge den op paa de gamle tomter
og derfra afhænde den til fremmede.
Det aarlige marked, som tidligere havde været holdt i Oslo,
blev ogsaa forlagt til Kristiania og holdtes ved fastelavnstid først
(i 1636) ved Akers kirke, siden (indtil 1640-aarene) paa
Gamlebyens ødemarker, men flyttedes saa til byens ældste torv, hvor
det endnu holdtes i 1706.
I forbindelse med sølvverket paa Kongsberg stod oprettelsen
af en egen mynt, hvorhen sølvet kunde sendes. Kristian IV
begyndte udmyntning i Kristiania, og der ansattes i 1628 en
myntmester, som slog mynt i Kristiania under statholderens tilsyn.
Allerede faa aar efter at byen var flyttet, i 1630, hjemsøgtes
den, der ved denne tid vel tør antages at have havt 4000 ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
