Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376
KRISTIANIA BY.
de at blive fri for det danske rigsraads og den danske adels
overmagt og i det hele taget at blive ligestillet med Danmark. Dette
blev delvis tilfælde; men de udtalte ønsker om større indre
selvstændighed, om egne regjeringskollegier, egen øverste domstol og eget
universitet for Norge blev ikke opfyldt.
I nogle henseender blev den enevældige styrelse (1661 —1814)
et fremskridt for Norge; den befriede Norge for de danske
lensherrers egenmægtige vælde, den gav landet efterhaanden en ordnet
administration, en dygtigere embedsstand, en bedre lovgivning
og en mildere regjering.
Ved enevældets indførelse gik samtlige magistratspersoner,
der hidtil havde været byernes ombudsmænd, over til at blive
embedsmænd med kongelig udnævnelse.
Det kommunale selvstyre blev endda mere indskrænket.
Borgermestre og raadmænd blev embedsmænd, som man
sammenfattede under navnet byens magistrat, og magistratens formand
fik titelen præsident. Antallet af magistratens medlemmer blev
stadig nedsat; i 1666 blev det for Kristiania bestemt til 8
(præsident, borgermester og 6 raadmænd); ved indførelsen af
for-mandskapsloven i 1837 var det bare tre (borgermesteren og to
raadmænd).
De gamle bymøder, eller almindelige forsamlinger paa
raadstuen af borgerskabet, forsvandt vistnok ikke helt, men de
blev sjeldne og uregelmæssige.
Efter suverænitetens indførelse udnævntes til statholdere kun
de fornemste adelsmænd, og valgtes en adelsmand udenfor den
fornemste kreds, udnævntes han som vicestatholder. De seneste
indehavere af stillingen var af fyrstelig stand, og den sidste blev
tronarvingen selv.
Den norske kirke mistede ved enevældet de sidste rester af
uafhængighed. Ved de 24de juni 1661 udfærdigede privilegier
fik geistligheden vistnok nogle fordele, men paa samme tid
udstedtes kongebud, hvorved kirken aldeles indordnedes under staten.
Kapitlerne ophævedes ved forordning af 25de januar 1666, forat
man kunde inddrage deres gods for at bøde paa statens slette
finansielle tilstand. Kaldsretten overførtes fra menigheden til
kongemagten.
Det gymnasium i Kristiania, som Kristian IV havde oprettet
i 1637, reduceredes kort efter statsforandringen til en almindelig
latinskole, idet de to professorposter (i logik-metafysik samt i
fysik-matematik) faldt bort.
Stænderne udtalte i 1661 ønske om, at Norge skulde faa
eget universitet, nærmest vel som et slags vederlag for det
ophævede gymnasium. Dette ønske mødte ingen sympati hos
regjeringen, skjønt nordmændenes ønske var meget berettiget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
