Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
377
Allerede under dronning Kristinas formyndere havde det med
Sverige forbundne Finland erholdt eget universitet i Åbo; for
holstenerne og de tysktalende slesvigere oprettedes der nogle aar
senere et universitet i Kiel, og i 1668 fik de skaanske landskaber
eget universitet i Lund. Det eneste, som kan tale til
undskyldning for den forsyndelse, som enevældet begik mod den norske
nation, er, at nordmændenes krav ikke reistes med saadant
eftertryk, at det nødvendigvis maatte opfyldes.
En mandsterk kommission, den almindelige landskommission
kaldet, traadte sammen i Kristiania sommeren 1661. Den skulde
forfatte jordebøger over alt offentligt og privat jordegods.
Kommissionens arbeide blev en hovedkilde for kjendskabet
til Norges indre forhold paa denne tid. En jordebog for hele
riget blev istandbragt, hvilken trods sine mangler blev grundlag
for rigets senere matrikelvæsen.
De under hyldningen i 1661 indkomne forestillinger og
bønskrifter blev ført til Danmark. I begyndelsen af 1662 kaldtes
en del embedsmænd og repræsentanter for de norske byer til
Kjøbenhavn for at udtale sig om ordningen af landets økonomi
og for at give oplysninger ved fastsættelsen af kjøbstædernes nye
privilegier. Efter mange forhandlinger blev disse endelig vedtaget
og underskrevet af kongen den 30te juli 1662.
Privilegierne af 30te juli 1662 blev grundlæggende for de
norske byers stilling under enevældet; de bestod dels af et
almindeligt, for byerne fælles privilegiebrev, dels af særprivilegier
for de enkelte kjøbstæder. I det almindelige privilegium optoges
den vigtige bestemmelse, at bønderne ikke maatte sælge sin
trælast direkte til de fremmede, men at denne handel alene skulde
foregaa gjennem borgerne. Denne bestemmelse var vigtig for
Kristiania.
Den sidste herredag holdtes paa Akershus i 1664, og en ny
overhofret, oprettet i 1666, traadte i virksomhed i januar 1668.
Kravet paa en norsk hofret var reist af borgerstanden i 1661,
og tanken blev senere grebet af Ulrik Fredrik Gyldenløve, som
fremsatte forslag derom kort efter sin ankomst til Norge som
statholder i 1664. I overensstemmelse med det almindelige ønske
blandt nordmændene gik dette forslag ud paa, at overhofretten
skulde være Norges høiesteret. Men dette ønske blev ikke
imødekommet. Kun for mindre vigtige sager blev overhofretten høieste
appelinstans. I alle sager, hvis beløb oversteg 500 rdl. eller
angik ære og liv, blev høiesteret i Kjøbenhavn ogsaa høiesteret
for Norge. Under enevældet maatte den øverste dømmende
myndighed være hos kongen og udøves fra hans residens. Den
danske høiesteret blev derfor den øverste iüstans ogsaa for Norge,
hvad der lagde hindringer iveien for retspleiens hurtige pleie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
