- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
391

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BYENS FORTID.

391

kunnet følge de flygtende, men nu red de efter lyden af trommen
og omringede og fangede paa Skattumjordet oberstløjtnanten,
løitnanterne og vel 70 menige, der overgav sig.

Derefter gik svenskerne i bivuak med svære vagtbaal og
satte ud feltvagter.

Karl XII tog selv kvarter paa Skattum, mens general
Ponia-towsky, en polsk greve og kongens yndling, tog ind paa Riser.

En feltvagt paa 25 ryttere udstilledes paa Riserjordet, men
ingen patruljer udsendtes, saa svenskerne var uvidende om, at
der fandtes norske tropper saavel paa gaardene nordenfor som
søndenfor.

Den norske styrke i dette distrikt (ca. 1300 mand) under
oberst Ulrik Christian Kruse, flk imidlertid underretning om,
hvad der var foregaaet paa præstegaarden. Han angreb
svenskerne med en gang med de par kompanier, han havde samlet,
uden at give sig tid til at sende bud til Østre Romerikske
dragon-kompani, som laa i kvarter kun en halv fjerdings vei unda.
Svenskerne var meget sterkere end nordmændene.

Da angrebet begyndte, var klokken blevet omtrent 5 om
morgenen den 9de marts. Det kom straks til haandgemæng, og
kampen blev meget voldsom ved Riser bro og Skattumgaardene.
Baade Kruse paa den ene side og Karl XII paa den anden var
midt i slagsmaalet. Traditionen fortæller, at Kruse saarede
kongens svoger, Fredrik af Hessen, den senere konge- af Sverige.
Karl -XII fik et hug i skulderen, som kappen tog godt af for;
selv ståk kan kaarden tvers igjennem ryggen paa en af sine
egne folk, som havde taget kappen fra en dansk fange, fordi
han frøs, og som kongen derfor troede hørte til fienden.

Det endte med, at nordmændene laa under for overmagten
og maatte flygte; men nogle af dem, deriblandt oberst Kruse,
blev taget igjen paa flugten. Disse natlige begivenheder i
Høland lagde veien til Kristiania aaben for Karl XII.

Kruse var en tapper og modig mand; da han som fange
havde maattet give fra sig sin kaarde, overrakte Karl XII ham
efter slaget sit eget sverd. Dette, der nu findes paa Rosenborg
slot, er en 7 kvart lang kaarde med messingfæste og tilhørende
sort læderskede. Kongen gav Kruse tilladelse til at reise hjem
til sin gaard Brotnov i Ullensaker.

Den krigsret, som siden blev sat over Kruse, ilagde ham
en bod paa 200 rigsdaler for hans daarlige rekognoscering, og
fordi han havde gaaet paa uden at vente paa
forsterkninger.

Kong Karls infanteri kom til Høland om kvelden den 9de
marts. Hans styrke her gik da op til ca. 3000 mand.

Det var Karl XIl’s hensigt saa hurtig som muligt at gaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0401.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free