- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
392

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

392

KRISTIANIA BY.

mod Kristiania for ved en overrumpling at bemægtige sig denne
by og Akershus. Havde han straks kunnet fortsætte sin
fremrykning fra Høland af, er det heller ikke usandsynligt, at han
havde kunnet realisere sin plan; thi den norske hær var splittet.

General Lützow, som havde kommandoen, var paa
Fredrikshald. Der var ikke gjort noget alvorligt for at forsvare adgangen
til byen.

Da der kom besked til Kristiania om begivenhederne i
Høland 8de—9de marts 1716, vakte det panik. Den norske
regjering, «Slotsloven paa Akershus», var som berørt en temmelig
middelmaadig samling embedsmænd, og Karl XII’s krigsførsel
kom som en overraskelse.

Amtmand Nobel, medlem af Slotsloven, skrev til kongen:
«Da dette nederlag (Kruses) blev Slotsloven kommuniceret, blev
baade hos store og smajt saadan konsternation, at dersom Gud
ikke havde forblindet fienden, at han til den 12te marts blev
paa Høland, men alene flyttede sig 2 mil længere ned i bygden,
da havde Norge resikeret.»

Med penge og proviant var det fra første stund af slet
bevendt i Kristiania; thi af alle sjø- og landintrader fandtes der
kun 200 rigsdaler i kassen, og havde ikke borgerne i Kristiania
været villige til at stille baade mad og penge til Slotslovens
disposition, saa havde man staaet aldeles opraad. Mod anvisning
paa rigets toldindtægter fik vicestatholderen et laan paa 40 000
rigsdaler.

Det var et voldsomt sneveir, der tvang Karl XII til at
forblive saa længe i Høland, og ved denne hans ufrivillige
forsinkelse fik nordmændene tid til at komme sig af sin
forskrækkelse og gjøre de nødvendigste forberedelser til hovedstadens
forsvar.

Paa Akershus forsterkedes besætningen, og passene paa
Bagaasen, Bjøraasen og Gjelleraasen blev afspærrede ved
forhug-ninger og besatte af reservekorpset under generalmajor Jens
Sehested og oberst Johan Henrik Garman.

Allerede dagen efter affæren i Høland var Lützow med sit
korps brudt op fra sin postering efter at have kastet nogle tropper
ind i Fredrikstad og Fredrikshald, og den 13äe marts kunde
sammenslutningen af hans og Sehesteds korps finde sted. Til
oberst Vind havde han samtidig sendt ordre om at ile fra Vinger
med sit korps til hovedstadens forsvar.

General Lützow tog kommandoen over samtlige de ved
Kristiania staaende tropper, hvis samlede styrke udgjorde 1200
dragoner, 5600 mand infanteri samt 4000 opbudte bønder, af
hvilke sidste dog den største del hjemsendtes, da ingen havde
synderlig tro paa deres brugbarhed som soldater.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0402.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free